Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
Tudi ob tem moje srce trepeta in je premaknjeno iz svojega mesta.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
Pozorno prisluhnite hrupu njegovega glasu in zvoku, ki gre iz njegovih ust.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
Tega usmerja pod celotnim nebom in svoje bliskanje do koncev zemlje.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
Za tem rjovi glas. Grmi z glasom svoje odličnosti in ne bo jih zadržal, ko se zasliši njegov glas.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Bog s svojim glasom čudovito grmi. Dela velike stvari, ki jih ne moremo doumeti.
6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
Kajti snegu pravi: ›Bodi na zemlji, ‹ podobno majhnemu dežju in velikemu dežju njegove moči.
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
Pečati roko vsakega človeka, da bi vsi ljudje lahko poznali njegovo delo.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Potem gredo živali v brloge in ostanejo na svojih mestih.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Iz juga prihaja vrtinčast veter in mraz iz severa.
10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Z dihom Boga je dana zmrzal in širina vodá je omejena.
11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Tudi z namakanjem obtežuje debel oblak. Razpršuje svoj svetli oblak.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
Ta je obrnjen ob njegovih nasvetih, da lahko naredijo karkoli jim zapoveduje na obličju zemeljskega [kroga] na zemlji.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Povzroča mu, da pride, bodisi za grajanje ali za njegovo deželo ali za usmiljenje.
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
Prisluhni temu, oh Job. Stoj mirno in preudari čudovita Božja dela.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
Ali veš, kdaj jih je Bog razporedil in svetlobi svojega oblaka velel, da zasije?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Mar poznaš izravnavanja oblakov, čudovita dela njega, ki je popoln v spoznanju?
17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
Kako so tvoje obleke tople, ko z južnim vetrom umiri zemljo?
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
Ali si ti z njim razprostrl nebo, ki je močno in kakor staljeno zrcalo?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
Pouči nas, kaj mu bomo rekli, kajti svojega govora ne moremo urediti zaradi teme.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Mar mu bo povedano, da jaz govorim? Če človek govori, bo zagotovo požrt.
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Sedaj ljudje ne vidimo svetle svetlobe, ki je v oblakih, toda veter gre mimo in jih očisti.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Lepo vreme prihaja iz severa. Z Bogom je strašno veličanstvo.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
Glede Vsemogočnega, ne moremo ga srečati. Odličen je v moči, v sodbi in v obilici pravice. Ne bo prizadel.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Ljudje se ga zato bojijo. Ne ozira se na nobenega od tistih, ki so modrega srca.«
