Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
Eng upa uh oru insiuk kihmkim arulana upa.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
Kowos nukewa porongo pusren God, Ac lohng pusren pulahl su tuku ke oalul me.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
El supu sarom uh sasla in acn engyeng uh, Liki tafun faclu nwe ke tafun yen ngia.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
Na ngirngir lun pusracl lohngyukyak, Pusra ku ac fulat lun pulahl uh Ac sarom uh wi pacna fahsr.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Ke sap ku lun God, ma na usrnguk sikyak, Ma na yohk su kut tia ku in kalem kac.
6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
El sap snow uh in putati nu faclu, Ac supu af na matol in kurrauk faclu.
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
El tulokinya orekma lun mwet uh; El oru in kalem selos ma El ku in oru.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Kosro lemnak uh som nu in luf kialos.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Eng in paka tuku eir me, Ac ohu na upa tuku epang me.
10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Momong lun God orala kof uh in kekela, Ac ekulla kof uh nu ke ice matoltol.
11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Sarom uh ac sarmelik liki pukunyeng uh,
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
Ke ac mukuiyak oana ma lungse lun God. Sarom uh ac oru ma nukewa ma God El sapkin uh, In acn nukewa fin faclu.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
God El supwama af in aksroksrokye faclu; Sahp El supwama in kai mwet uh, Ku in akkalemye insewowo lal.
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
“Job, mislawin ac porongo; Srike nunku ke orekma usrnguk God El oru uh.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
Ya kom etu lah God El sapsap fuka Ac oru tuh sarom uh in sarmelik liki pukunyeng uh?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Ya kom etu lah pukunyeng uh sohksok fuka yen engyeng uh, Su ma orek ke ku sakirik lun God?
17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
Mo, kom ac arulana fol, Ke pacl se eng fol lun acn eir uh tuhme.
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
Mea, kom ku in kasru God laknelik acn lucng Ac oru tuh in ku oana sie osra ma tuktuki ac akfwelyeyukla?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
Luti nu sesr ma kut in fahk nu sin God; Kut lohsrla; wanginla ma kut ku in fahk.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Nga ac tia suk ngan kaskas nu sin God; Mwe mea ngan sang pacl lal in kunausyula?
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
“Ac inge, kalem lucng me uh arulana saromrom; Upala kalem kac uh, kut tia ku in ngetang nu kac; Ac eng uh aknasnasyela yen engyeng uh.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Sie kalem na saromrom liyeyuk epang me, Ac wolana lun God arulana aksangengyekutla.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
Ku lun God uh arulana yokla — kut tia ku in kalukyang nu yorol; El suwoswos ac pwayena ke ma El oru nu sin mwet uh.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Ke ouinge uh, ac tia sukok lah efu ku mwet uh sangeng sel, Ac lah efu ku El tia lohang nu selos su sifacna oru mu elos lalmwetmet.”
