Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
之がためにわが心わななき その處を動き離る
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
神の聲の響およびその口より出る轟聲を善く聽け
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
これを天が下に放ち またその電光を地の極にまで至らせたまふ
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
その後聲ありて打響き 彼威光の聲を放ちて鳴わたりたまふ その御聲聞えしむるに當りては電光を押へおきたまはず
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
神奇しくも御聲を放ちて鳴わたり 我儕の知ざる大なる事を行ひたまふ
6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
かれ雪にむかひて地に降れと命じたまふ 雨すなはちその權能の大雨にも亦しかり
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
斯かれ一切の人の手を封じたまふ 是すべての人にその御工作を知しめんがためなり
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
また獸は穴にいりてその洞に居る
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
南方の密室より暴風きたり 北より寒氣きたる
10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
神の氣吹によりて氷いできたり 水の寛狹くせらる
11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
かれ水をもて雲に搭載せまた電光の雲を遠く散したまふ
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
是は神の導引によりて週る 是は彼の命ずるところを盡く世界の表面に爲んがためなり
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
その之を來らせたまふは或は懲罰のため あるひはその地のため 或は恩惠のためなり
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
ヨブよ是を聽け 立ちて神の奇妙き工作を考がへよ
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
神いかに是等に命を傳へその雲の光明をして輝やかせたまふか汝これを知るや
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
なんぢ雲の平衡知識の全たき者の奇妙き工作を知るや
17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
南風によりて地の穩かになる時なんぢの衣服は熱くなるなり
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
なんぢ彼とともに彼の堅くして鑄たる鏡のごとくなる蒼穹を張ることを能せんや
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
われらが彼に言ふべき事を我らに敎へよ 我らは暗昧して言詞を列ぬること能はざるなり
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
われ語ることありと彼に告ぐべけんや 人あに滅ぼさるることを望まんや
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
人いまは雲霄に輝やく光明を見ること能はず 然れど風きたりて之を吹清む
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
北より黄金いできたる 神には畏るべき威光あり
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
全能者はわれら測りきはむることを得ず 彼は能おほいなる者にいまし審判をも公義をも抂たまはざるなり
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
この故に人々かれを畏る 彼はみづから心に有智とする者をかへりみたまはざるなり
