Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
NO keia mea hoi haalulu kuu naau, A nauwe ae mai kona wahi aku.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
E hoolohe pono i ka poha ana o kona leo, A me ka halulu e puka ana mai kona waha mai.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
Malalo o ka lani a pau nana no ia i nou aku, A o kona malamalama i na welau o ka honua.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
Mahope o ia mea, poha mai ka leo; Hoohekili mai ia me kona leo mana; Aole ia e hoopaa ia lakou i loheia'i kona leo.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Hoohekili kupanaha mai la ke Akua me kona leo; Hana no ia i na mea nui, aole e ike maopopo ia.
6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
No ka mea, ua i aku ia i ka hau, E kau ma ka honua, A i ka ua liilii, a me ka ua nui o kona ikaika.
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
Hoopaa aku ia i ka lima o na kanaka a pau, I ike na kanaka a pau i kana haua.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
A komo na holoholona iloko o na lua, A noho ma ko lakou mau wahi.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Mai ke kukulu hema i hele mai ka puahiohio, A mai ke kukulu akau ke anu.
10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Mai ka hanu o ke Akua i haawiia mai ka wai paa: A o ka palahalaha o na wai, ua hoopaaia.
11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
O ka wa malie hoi, ua kipaku ia i ke ao: Ua hoohehee kona malamalama i ka ohu:
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
A ua hoohuliia'ku ia a puni ma kona manao; I hana aku ai lakou i na mea a pau ana i kauoha mai ai, Ma ke alo o ka honua a puni.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Ina no ka laau hahau, ina no kona aina, Ina no ke aloha, nana no ia i hoopuka mai.
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
E hoolohe mai oe, e Ioba, i keia; E ku malie, a e noonoo i na hana kupanaha a ke Akua.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
Ua ike anei oe i ka hooponopono ana o ke Akua ia lakou, A hoopuka mai i ka malamalama o kona ao?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Ua ike anei i na kaupaona ana o na ao, I na hana kupanaha o ka mea hemolele i ka ike?
17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
A pehea hoi i mahana ai kou kapa, I ka wa i hoomalie mai ai oia i ka aina i ka makani kukulu hema?
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
E hiki anei ia oe me ia ke hohola aku i ke aouli, He ikaika, e like me ke aniani i hooheheeia?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
E hoike mai oe ia makou i ka mea a makou e olelo aku ai ia ia; Aole makou e olelo aku, no ka pouli.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
E haiia aku anei ia ia, ke olelo aku au? Ina e olelo aku ke kanaka, e aleia auanei oia.
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Ano aole lakou i ike i ka malamalama alohilohi iloko o na ao; A hele ae la ka makani a hoomaemae ia lakou.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Mai ke kukulu akau ke alohilohi gula i hele mai ai; Aia i ke Akua ka nani weliweli.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
O ka Mea mana, aole e loaa ia kakou ia; Ua hoonui i ka ikaika, a i ka pono, a ua nui hoi i ka lokomaikai; Aole ia e hookaumaha.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
A makau na kanaka ia ia; Aole ia e maliu mai i ka poe naauao a pau.
