Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
“Wannan ya sa gabana ya fāɗi, zuciyata ta yi tsalle.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
Ka saurara! Ka saurari rurin muryarsa, tsawar da take fita daga bakinsa.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
Ya saki walƙiyarsa, a ƙarƙashin dukan sammai ya kuma aika ta ko’ina a cikin duniya.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
Bayan wannan sai ƙarar rurinsa ta biyo; Ya tsawata da muryarsa mai girma. Sa’ad da ya sāke yin tsawa ba ya rage wani abu.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Muryar Allah tana tsawatawa a hanyoyi masu ban al’ajabi; yana yin manyan abubuwa waɗanda sun wuce ganewarmu.
6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
Yakan ce wa dusar ƙanƙara, ‘Fāɗo a kan duniya,’ ya kuma ce wa ruwa, ‘Zubo da ƙarfi.’
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
Domin dukan mutanen da ya halitta za su san aikinsa, ya hana kowane mutum yin wahalar aiki.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Dabbobi sun ɓoye; sun zauna cikin kogunansu.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Guguwa tana fitowa daga inda take, sanyi kuma daga iska mai sanyi.
10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Da numfashinsa Allah yana samar da ƙanƙara sai manyan ruwaye su zama ƙanƙara.
11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Yana cika gizagizai da lema; yana baza walƙiyarsa ta cikinsu.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
Bisa ga bishewarsa suke juyawa a kan fuskar duniya, suna yin dukan abin da ya umarce su su yi.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Yana aiko da ruwa domin horon mutane, ko kuma don yă jiƙa duniya yă kuma nuna ƙaunarsa.
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
“Ka saurari wannan Ayuba; ka tsaya ka dubi abubuwan al’ajabi na Allah.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
Ko ka san yadda Allah yake iko da gizagizai ya kuma sa walƙiyarsa ta haskaka?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Ko ka san yadda gizagizai suke tsayawa cik a sararin sama, waɗannan abubuwa al’ajabi na mai cikakken sani.
17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
Kai mai sa kaya don ka ji ɗumi lokacin da iska mai sanyi take hurawa,
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
ko za ka iya shimfiɗa sararin sama tare da shi da ƙarfi kamar madubi?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
“Gaya mana abin da ya kamata mu ce masa; ba za mu iya kawo ƙara ba domin duhunmu.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Ko za a gaya masa cewa ina so in yi magana? Ko wani zai nemi a haɗiye shi?
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Yanzu ba wanda zai iya kallon rana, yadda take da haske a sararin sama bayan iska ta share ta.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Yana fitowa daga arewa da haske na zinariya, Allah yana zuwa da ɗaukaka mai ban al’ajabi.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
Maɗaukaki ya fi ƙarfin ganewarmu, shi babban mai iko ne, mai gaskiya da babban adalci, ba ya cutar mutum.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Saboda haka, mutane suke girmama shi, ko bai kula da waɗanda suke gani su masu hikima ba ne?”
