Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
Myn herte dredde of this thing, and is moued out of his place.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
It schal here an heryng in the feerdfulnesse of his vois, and a sown comynge forth of his mouth.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
He biholdith ouere alle heuenes; and his liyt is ouere the termes of erthe.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
Sown schal rore aftir hym, he schal thundre with the vois of his greetnesse; and it schal not be souyt out, whanne his vois is herd.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
God schal thundre in his vois wondurfulli, that makith grete thingis and that moun not be souyt out.
6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
Which comaundith to the snow to come doun on erthe, and to the reynes of wijntir, and to the reynes of his strengthe.
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
Which markith in the hond of alle men, that alle men knowe her werkis.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
An vnresonable beeste schal go in to his denne, and schal dwelle in his caue, `ethir derke place.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Tempestis schulen go out fro the ynnere thingis, and coold fro Arturus.
10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Whanne God makith blowyng, frost wexith togidere; and eft ful brood watris ben sched out.
11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Whete desirith cloudis, and cloudis spreeden abrood her liyt.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
Whiche cloudes cumpassen alle thingis bi cumpas, whidur euere the wil of the gouernour ledith tho, to al thing which he comaundith `to tho on the face of the world;
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
whether in o lynage, ethir in his lond, ether in what euer place of his merci he comaundith tho to be foundun.
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
Joob, herkene thou these thingis; stonde thou, and biholde the meruels of God.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
Whethir thou woost, whanne God comaundide to the reynes, that tho schulen schewe the liyt of hise cloudis?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Whether thou knowist the grete weies of cloudis, and perfit kunnyngis?
17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
Whether thi cloothis ben not hoote, whanne the erthe is blowun with the south?
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
In hap thou madist with hym heuenes, which moost sad ben foundid, as of bras.
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
Schewe thou to vs, what we schulen seie to hym; for we ben wlappid in derknessis.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Who schal telle to hym, what thingis Y speke? yhe, if he spekith, a man schal be deuourid.
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
And now men seen not liyt; the eir schal be maad thicke sudenli in to cloudis, and wynd passynge schal dryue awei tho.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Gold schal come fro the north, and ferdful preisyng of God.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
For we moun not fynde him worthili; he is greet in strengthe, and in doom, and in riytfulnesse, and may not be teld out.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
Therfor men schulen drede hym; and alle men, that semen to hem silf to be wise, schulen not be hardi to biholde.
