Job 37
1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
Hae hmuen pongah ka palungthin tasoeh moe, a ohhaih ahmuen hoiah angthuih ving.
2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
A thuih ih lok, anih ih pakha thung hoiah tacawt lok to kahoih ah tahngai ah.
3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
A thuih ih lok loe van tlim ah kaom ahmuen boih ah phak moe, tangphrapuekhaih doeh long boenghaih ahmuen khoek to phak.
4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
Tangphrapuek pacoengah lok to angzoh; a lensawkhaih lok hoiah kho to pazisak; lok tacawt pacoengah loe, takhi sae songhaih diisak let mak ai boeh.
5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
Dawnrai koi kaom ah Sithaw mah khopazih lok to tacawtsak; aicae mah panoek thai ai ih kalen parai hmuennawk to anih mah sak.
6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
Dantui khaeah, Long ah krah ah, tiah a naa. Khotui khaeah, Kalen parai kho angzoh hanah lok a paek.
7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
Kami boih mah a sak ih hmuen panoek thai hanah, kami boih mah sak ih tok to anghaksak.
8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
Taw ih moinawk loe akhaw thungah caeh o moe, athung ah abuep o.
9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
Aloih bang hoiah takhi kamhae to angzoh moe, aluek bang hoiah kangqai to angzoh.
10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
Sithaw ih takhi mah hmuh pongah, tui to amkhawk, kawk parai tuinawk loe amkhawk o.
11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
Tamai to tui hoiah koisak moe, ni aengh mah tamai to angkhoengsak phaeng.
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
Long ah kaom hmuennawk boih loe, a thuih ih lok baktih toengah, sak o hanah a thuih ih lok hoiah ni amhae o.
13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
Kaminawk thuitaek han ih, to tih ai boeh loe angmah ih long to khetzawn han ih, to tih ai boeh loe palungnathaih amtuengsak han ih, to tiah ohsak.
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
Aw Job hae lok hae tahngai ah; dawnrai koi kaom Sithaw ih hmuennawk hae, anghngaih duem ah loe, poek ah.
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
Sithaw mah kawbangmaw tamainawk to amzamsak moe, aanghaih to ohsak, tiah na panoek maw?
16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
Palunghahaih hoi kakoep, dawnrai koi kaom, Sithaw mah sak ih hmuen ah kaom, tamainawk to kawbangmaw amzamsak, tito na panoek vai maw?
17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
Aloih bang ih takhi mah long to betsak naah, na khukbuen to kawbangmaw bet, tiah na panoek vai maw?
18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
Sithaw mah kabae amdingsak hanah tamai to taboksak, nang loe to tiah na sak thai maw?
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
Anih khaeah timaw ka thuih o han, tito na patuk ah; khoving pongah tidoeh ka sah o thai ai boeh.
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
Lokthuih ka koeh, tiah Anih khaeah ka thuih han maw? Kami mah to tiah thui nahaeloe, to kami to anih mah amrosak tangtang tih.
21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
Takhi song moe, tamai to hmuh phaeng naah, mi mah doeh ni aengh to khen thai ai.
22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
Anih loe kampha sui baktiah aluek bang hoiah angzoh; Sithaw loe zitthok Lensawkhaih hoiah akoep.
23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
Thacak Sithaw loe aicae mah hnu thai ai; anih loe thacakhaih, lokcaekhaih hoi toenghaih hoiah akoep; anih loe mi kawbaktih doeh pacaekthlaek ai.
24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
To pongah kaminawk mah anih to zit o; anih loe palungha kami ni, tiah poek ih kaminawk khingyahaih to tawn ai, tiah a naa.
