Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Elihu toaa ne kasa so se,
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
“Montɔ mo bo ase kakra mma me, na mɛkyerɛ mo sɛ aka bebree a ɛsɛ sɛ yɛka ma Onyankopɔn.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Minya me nimdeɛ fi akyirikyiri; mɛka se me Yɛfo bu atɛntrenee.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Munnye nto mu sɛ me nsɛm yɛ nokware turodoo; na meyɛ obi a ne nimdeɛ so wɔ mo mu.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
“Onyankopɔn so, nanso, ontwiri nnipa; ɔkorɔn na osi pi wɔ ne botae mu.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
Ɔmma amumɔyɛfo ntena nkwa mu, na ɔde amanehunufo kyɛfa ma wɔn.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
Onnyi nʼani mfi ɔtreneeni so, ɔma wɔne ahemfo di ade na ɔma wɔn so afebɔɔ.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
Na sɛ wɔde mpokyerɛ gu nnipa na amanehunu hama akyekyere wɔn papee a,
9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
ɔka nea wɔayɛ kyerɛ wɔn sɛ wɔnam ahantan so ayɛ bɔne.
10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Ɔma wotie nteɛso na ɔhyɛ wɔn sɛ wonnu wɔn ho wɔ wɔn bɔne ho.
11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
Sɛ wɔyɛ osetie na wɔsom no a, wobedi yiye wɔ wɔn nna a aka no mu na wɔn mfe nyinaa ayɛ anisɔ ama wɔn.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
Na sɛ wɔantie no a, wɔbɛyera wɔ afoa ano, na wɔawuwu a wonni nimdeɛ.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
“Wɔn a wonnim Nyame no kora abufuw so; mpo sɛ ogu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn a wonsu mpɛ mmoa.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
Wowuwu wɔ wɔn mmabunmmere mu, wɔ mmarima nguamanfo a wɔtete abosonnan mu.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
Nanso wɔn a wohu amane no, ogye wɔn; na ɔkasa kyerɛ wɔn wɔ wɔn haw mu.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
“Ɔregye wo afi ahohia mu de wo akɔ beae a hɔ bae a ahokyere nni, nea wowɔ asomdwoe, na nnuan pa ayɛ wo pon so ma.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Nanso mprempren, atemmu a ɛfata amumɔyɛfo na aba wo so; atemmu ne atɛntrenee aso wo mu.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Hwɛ yiye na obi amfa ahonya annaadaa wo; mma adanmude kɛse bi ntwe wo.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Wʼahonya anaasɛ mpo wʼahohia bebrebe nyinaa nti, worenkɔ amanehunu mu ana?
20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Mpere anadwo ho, sɛ ammɛpra nnipa mfi wɔn afi mu.
21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Hwɛ na woannan ankɔ bɔne ho, nea ayɛ sɛ wopɛ sen amanehunu.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
“Onyankopɔn yɛ ɔkɛse wɔ ne tumi mu. Hena na ɔyɛ ɔkyerɛkyerɛfo sɛ ɔno?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Hena na wahyehyɛ nʼakwan ama no anaa waka akyerɛ no se, ‘Woayɛ mfomso.’
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Kae na kamfo nʼadwuma a nnipa de nnwonto akamfo no.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Adesamma nyinaa ahu; nnipa fi akyirikyiri hwɛ no haa.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Onyankopɔn yɛ ɔkɛse, ɛboro yɛn ntease so! Ne mfe dodow mu nni hwehwɛbea.
27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
“Ɔtwetwe nsu a ɛsosɔ, ma ɛdan osu gu nsuten mu;
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
na omununkum tɔ obosu gu fam na osu pete mmoroso gu adesamma so.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Hena na obetumi ate sɛnea ɔtrɛtrɛw omununkum mu no ase, sɛnea ɔbobɔ mu fi ne suhyɛ ase no?
30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
Hwɛ sɛnea ɔhwete nʼanyinam mu wɔ ne ho ma ɛkɔ po bun mu.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Eyi ne ɔkwan a ɔfa so di amanaman no so na ɔma aduan bu wɔn so.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
Ɔde anyinam hyɛ ne nsam ma na ɔhyɛ no sɛ ɛmpa nʼagyiraehyɛ.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Nʼaprannaa bɔ ahum a ɛreba no ho nkae; na anantwi mpo ma wohu sɛ ɛreba.
