Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Eliwu abakisaki lisusu:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
« Yokela ngai nanu moke, nalingi koteya yo, nazali na makambo mingi mosusu ya koloba na tina na Nzambe.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Tala, nazali kozwa mosika boyebi na ngai mpo na kobundela mpe kolongisa Mokeli na ngai.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Yeba malamu ete maloba na ngai ezali ya lokuta te, ezali moto na boyebi ya solo nde azali pene na yo.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
Tala monene ya Nzambe! Kasi atiolaka na Ye bato te, nguya na Ye emonanaka na nzela ya mikano na Ye ya makasi. Azali na nguya, mpe mikano na Ye ebongwanaka te.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
Atikaka moto mabe te kozala na bomoi, alongisaka banyokolami,
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
alongolaka miso na Ye te likolo ya bayengebene, avandisaka bango na kiti ya bokonzi elongo na bakonzi mpe atombolaka bango mpo na libela.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
Kasi soki bato bakangami na minyololo to na basinga ya minyoko,
9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
atalisaka bango mabe oyo basali, mpe masumu oyo basalaka mpo na lolendo na bango.
10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Afungolaka bango matoyi mpo na kokebisa bango mpe atindaka bango kotika mabe.
11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
Soki batosi mpe basaleli Ye, bakolekisa mikolo na bango oyo etikali na bomengo, mpe mibu na bango na esengo.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
Kasi soki batosi Ye te, bakokufa na mopanga mpe bakosila mpo na kozanga boyebi.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
Bato oyo bayebi Nzambe te mpe mitema na bango etondisami na kanda, babelelaka Nzambe te tango akangaka bango minyololo.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
Bakufaka na bolenge, basukisaka bomoi na bango kati na mibali oyo bamipesaka na kindumba ya bule.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
Kasi bato oyo bazali konyokwama, akangolaka bango na nzela ya minyoko na bango, afungolaka bango matoyi na nzela ya pasi.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Yo mpe, Nzambe alekisi yo na nzela ya nkaka mpe ya pasi mpo na kovandisa yo na esika ya pole, esika oyo ezangi mitungisi; akotondisa mesa na yo na biloko ya kitoko.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Kasi soki sik’oyo ozali kosala lokola moto mabe, etumbu mpe kosambisama ekokweyela yo.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Tika ete elakeli mabe oyo etelemeli yo etinda yo te na kotomboka! Boni, okoki kopesa kanyaka na bato ebele? Kasi kopengwa te!
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Boni, bozwi na yo ezali solo na motuya mpo na kokangola yo? Ezala mabanga na yo ya wolo to makasi na yo nyonso, boni, ekokoka solo kokangola yo?
20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Kozala na posa te ya butu oyo elongolaka bato kati na bandako na bango.
21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Mibatela ete okweya na mabe te, pamba te osepeli na mabe koleka minyoko.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Tala, Nzambe azali Mokonzi ya nguya na Ye, nani ateyaka koleka Ye?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Nani akengelaka etamboli na Ye? Nani akoki koloba na Ye: ‹ Ozali kosala mabe? ›
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Kanisa kokumisa misala na Ye, misala oyo bato bazali kokumisa na banzembo.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Bato nyonso bamonaka yango, batalaka yango na mosika.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Tala ndenge nini Nzambe azali monene! Tososolaka yango te. Moto moko te akoki kotanga motango ya mibu na Ye.
27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
Abendaka mayi epai na Ye, na mapata; akomisaka yango mvula, mvula oyo enokaka mpe etondisaka bibale.
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
Mapata ekweyisaka yango, mpe enokisaka yango likolo na ebele ya bato.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Nani akoki kososola ndenge Nzambe apanzaka mapata mpe ndenge bakake ebimaka wuta na ndako na Ye?
30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
Tala ndenge abetisaka bakake likolo ya bato mpe atondisaka mozindo ya ebale monene.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Na nzela ya biloko oyo nyonso, Nzambe asambisaka bikolo mpe apesaka bilei ebele.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
Atondisaka maboko na Ye mibale na mikalikali, akotinda yango na esika oyo Ye aponi.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Makelele ya bakake epesaka sango ya koya na Ye, ata kutu bibwele esosolaka koya na Ye.
