< Job 36 >
Eliu also proceeded, and said:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
Suffer me a little, and I will shew thee: for I have yet somewhat to speak in God’s behalf.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
I will repeat my knowledge from the beginning, and I will prove my Maker just.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
For indeed my words are without a lie, and perfect knowledge shall be proved to thee.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
God doth not cast away the mighty, whereas he himself also is mighty.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
But he saveth not the wicked, and he giveth judgment to the poor.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
He will not take away his eyes from the just, and he placeth kings on the throne for ever, and they are exalted.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
And if they shall be in chains, and be bound with the cords of poverty:
9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
He shall shew them their works, and their wicked deeds, because they have been violent.
10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
He also shall open their ear, to correct them: and shall speak, that they may return from iniquity.
11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
If they shall hear and observe, they shall accomplish their days in good, and their years in glory.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
But if they hear not, they shall pass by the sword, and shall be consumed in folly.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
Dissemblers and crafty men prove the wrath of God, neither shall they cry when they are bound.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
Their soul shall die in a storm, and their life among the effeminate.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
He shall deliver the poor out of his distress, and shall open his ear in affliction.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Therefore he shall set thee at large out of the narrow mouth, and which hath no foundation under it: and the rest of thy table shall be full of fatness.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Thy cause hath been judged as that of the wicked, cause and judgment thou shalt recover.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Therefore let not anger overcome thee to oppress any man: neither let multitude of gifts turn thee aside.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Lay down thy greatness without tribulation, and all the mighty of strength.
20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Prolong not the night that people may come up for them.
21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Beware thou turn not aside to iniquity: for this thou hast begun to follow after misery.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Behold, God is high in his strength, and none is like him among the lawgivers.
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Who can search out his ways? or who can say to him: Thou has wrought iniquity?
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Remember that thou knowest not his work, concerning which men have sung.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
All men see him, every one beholdeth afar off.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Behold, God is great, exceeding our knowledge: the number of his years is inestimable.
27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
He lifteth up the drops of rain, and poureth out showers like floods:
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
Which flow from the clouds that cover all above.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
If he will spread out clouds as his tent,
30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
And lighten with his light from above, he shall cover also the ends of the sea.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
For by these he judgeth people, and giveth food to many mortals.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
In his hands he hideth the light, and commandeth it to come again.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
He sheweth his friend concerning it, that it is his possession, and that he may come up to it.