< Job 35 >
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
2 "Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,
Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
3 at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"
at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
4 Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:
Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
5 Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!
Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
6 Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?
Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
7 Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?
Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
8 Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!
Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
9 Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,
Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
10 men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,
Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
11 lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"
som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
12 Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;
Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
13 til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,
Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
14 endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!
Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
15 Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,
Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
16 så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.
Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.