Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Afei Elihu kae se,
2 "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
“Mo anyansafo, muntie me nsɛm; mo nimdefo monyɛ aso mma me.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
Efisɛ aso sɔ nsɛm hwɛ sɛnea tɛkrɛma ka aduan hwɛ no.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Momma yɛnsese, nhu nea eye ma yɛn. Momma yɛn nyinaa mmɔ mu nsua nea eye.
5 Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
“Hiob ka se, ‘Me ho nni asɛm, nanso Onyankopɔn abu me ntɛnkyew.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
Ɛwɔ mu sɛ mʼasɛm da kwan mu, nanso wobu me ɔtorofo; ɛwɔ mu sɛ menyɛɛ bɔne biara, nanso ne bɛmma no ama me apirakuru a enwu da.’
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Onipa bɛn na ɔte sɛ Hiob a ɔnom animtiaabu sɛ nsu?
8 søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Ɔne amumɔyɛfo nantew; na ɔne atirimɔdenfo nso bɔ.
9 Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
Efisɛ ɔka se, ‘Sɛ onipa bɔ mmɔden sɛ ɔbɛsɔ Onyankopɔn ani a onnya so mfaso biara.’
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
“Enti mo mmarima a mowɔ ntease muntie me. Ɛmpare Onyankopɔn sɛ ɔbɛyɛ bɔne, sɛ Otumfo no bɛyɛ mfomso.
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
Nnipa nneyɛe so na ɔhwɛ tua wɔn ka; nea ɛfata ne nneyɛe na ɔma ɛba ne so.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Ɛmfata sɛ wɔde mfomso susuw Onyankopɔn, na ɛmfata sɛ wɔde ntɛnkyew susuw Otumfo.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Hena na ɔde no sii asase so? Hena na ɔde wiase nyinaa hyɛɛ ne nsa?
14 Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
Sɛ ɛyɛɛ ne pɛ na oyii ne Honhom ne nʼahome a,
15 da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
anka adesamma nyinaa bɛbɔ mu ayera, na onipa bɛsan akɔ mfutuma mu.
16 Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
“Sɛ mowɔ nhumu a, muntie eyi; muntie nea meka.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
So obi a okyi atɛntrenee betumi adi nnipa so? Mubetumi abu Ɔtreneeni kɛse no fɔ ana?
18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
Ɛnyɛ Ɔno na ɔka kyerɛ ahemfo se, ‘Mo so nni mfaso,’ na ɔka kyerɛɛ atitiriw se, ‘Moyɛ atirimɔdenfo,’
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
nea ɔnhwɛ mmapɔmma anim na onyiyi adefo ne ahiafo mu, efisɛ wɔn nyinaa yɛ ne nsa ano adwuma.
20 Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
Wowuwu mmere tiaa bi mu, wɔ anadwo dasu mu; nnipa no ho wosow na wɔsen kɔ; ahoɔdenfo totɔ a emfi nipa.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
“Nʼani hwɛ nnipa akwan; na ohu wɔn anammɔntu biara.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
Baabiara nni hɔ a aduru sum, sum kabii, a amumɔyɛfo betumi ahintaw.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Ɛho nhia Onyankopɔn sɛ ɔbɛhwehwɛ nnipa mu bio, a enti ɛsɛ sɛ wɔba nʼanim begye atemmu.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
Ɔbobɔ abirɛmpɔn gu a ɔnyɛ nhwehwɛmu biara, na ɔde afoforo sisi wɔn anan mu.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Efisɛ ohu wɔn nneyɛe, otu wɔn gu anadwo na wɔdwerɛw wɔn.
26 for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
Otua wɔn amumɔyɛsɛm so ka wɔ faako a obiara betumi ahu wɔn,
27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
efisɛ wɔman fii nʼakyi kɔe na wɔampɛ nʼakwan biara anhwɛ.
28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
Wɔmaa ahiafo sufrɛ duu nʼanim na ɛma ɔtee mmɔborɔni su.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
Nanso sɛ ɔyɛ komm a, hena na obetumi abu no fɔ? Sɛ ɔde nʼanim hintaw nso a, hena na obehu no? Nanso odi onipa ne ɔman so pɛpɛɛpɛ,
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
ɔmma onipa a onnim Nyame nni hene, sɛnea ɔrensum nnipa no mfiri.
31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
“Sɛ ɛba sɛ onipa ka kyerɛ Onyankopɔn se, ‘Mayɛ bɔne na merenyɛ bɔne bio.
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
Kyerɛ me na minhu; na sɛ mayɛ bɔne a, merenyɛ saa bio.’
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
So ɛsɛ sɛ Onyankopɔn gyina nea woka so tua wo ka, wɔ bere a woayɛ sɛ worennu wo ho ana? Ɛsɛ sɛ wusi gyinae, ɛnyɛ me; enti ka nea wunim kyerɛ me.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
“Nnipa a wɔwɔ ntease pae mu ka, nimdefo a wotie me ka kyerɛ me se,
35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
‘Hiob nkasa nimdeɛ kwan so; aba biara nni ne kasa mu.’
36 Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Ao, sɛ wɔsɔɔ Hiob hwɛ kɔɔ akyiri a anka eye, efisɛ oyiyii nsɛm ano sɛ omumɔyɛfo!
37 Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
Ɔde atuatew ka ne bɔne ho; ɔde ahantan bɔ ne nsam gu yɛn so na ɔma ne nsɛm a ɔka tia Onyankopɔn no dɔɔso.”
