Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
エリフまた答へて曰く
2 "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
なんぢら智慧ある者よ我言を聽け 智識ある者よ我に耳を傾むけよ
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
口の食物を味はふごとく耳は言詞を辨まふ
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
われら自ら是非を究め われらもとともに善惡を明らかにせん
5 Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
それヨブは言ふ我は義し 神われに正しき審判を施こしたまはず
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
われは義しかれども僞る者とせらる 我は愆なけれどもわが身の矢創愈がたしと
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
何人かヨブのごとくならん彼は罵言を水のごとくに飮み
8 søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
惡き事を爲す者等と交はり 惡人とともに歩むなり
9 Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
すなはち彼いへらく 人は神と親しむとも身に益なしと
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
然ばなんぢら心ある人々よ我に聽け 神は惡を爲すことを決めて無く 全能者は不義を行ふこと決めて無し
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
却つて人の所爲をその身に報い 人をしてその行爲にしたがひて獲るところあらしめたまふ
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
かならず神は惡き事をなしたまはず全能者は審判を抂たまはざるなり
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
たれかこの地を彼に委ねし者あらん 誰か全世界を定めし者あらん
14 Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
神もしその心を己にのみ用ひ その靈と氣息とを己に收回したまはば
15 da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
もろもろの血肉ことごとく亡び人も亦塵にかへるべし
16 Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
なんぢもし曉ることを得ば請ふ我に聽けわが言詞の聲に耳を側だてよ
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
公義を惡む者あに世ををさむるを得んや なんぢあに至義き者を惡しとすべけんや
18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
王たる者にむかひて汝は邪曲なりと言ひ 牧伯たる者にむかひて汝らは惡しといふべけんや
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
まして君王たる者をも偏視ず貧しき者に超て富る者をかへりみるごとき事をせざる者にむかひてをや 斯爲たまふは彼等みな同じくその御手の作るところなればなり
20 Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
彼らは瞬く時間に死に 民は夜の間に滅びて消失せ 力ある者も人手によらずして除かる
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
それ神の目は人の道の上にあり 神は人の一切の歩履を見そなはす
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
惡を行なふ者の身を匿すべき黒暗も無く死蔭も无し
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
神は人をして審判を受けしむるまでに長くその人を窺がふに及ばず
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
權勢ある者をも査ぶることを須ひずして打ほろぼし他の人々を立て之に替たまふ
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
かくの如く彼らの所爲を知り 夜の間に彼らを覆がへしたまへば彼らは乃て滅ぶ
26 for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
人の觀るところにて彼等を惡人のごとく撃たまふ
27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
是は彼ら背きて之に從はずその道を全たく顧みざるに因る
28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
かれら是のごとくして遂に貧しき者の號呼を彼の許に逹らしめ患難者の號呼を彼に聽しむ
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
かれ平安を賜ふ時には誰か惡しと言ふことをえんや 彼面をかくしたまふ時には誰かこれを見るを得んや 一國におけるも一人におけるも凡て同じ
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
かくのごとく邪曲なる者をして世を治むること無らしめ 民の機檻となることなからしむ
31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
人は宜しく神に申すべし 我は已に懲しめられたり再度惡き事を爲じ
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
わが見ざる所は請ふ我にをしへたまへ 我もし惡き事を爲たるならば重ねて之をなさじと
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
かれ豈なんぢの好むごとくに應報をなしたまはんや 然るに汝はこれを咎む 然ばなんぢ自ら之を選ぶべし 我は爲じ 汝の知るところを言へ
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
心ある人々は我に言ん 我に聽ところの智慧ある人々は言ん
35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
ヨブの言ふ所は辨知なし その言詞は明哲からずと
36 Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
ねがはくはヨブ終まで試みられんことを其は惡き人のごとくに應答をなせばなり
37 Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
まことに彼は自己の罪に愆を加へわれらの中間にありて手を拍ちかつ言詞を繁くして神に逆らふ
