Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
And Elihu proceeded, and said:
2 "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
Hear my words, ye wise men! Give ear to me, ye that have knowledge!
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
For the ear trieth words, As the mouth tasteth meat.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Let us examine for ourselves what is right; Let us know among ourselves what is true.
5 Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
Job hath said, “I am righteous, And God refuseth me justice.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
Though I am innocent, I am made a liar; My wound is incurable, though I am free from transgression.”
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Where is the man like Job, Who drinketh impiety like water;
8 søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Who goeth in company with evil-doers, And walketh with wicked men?
9 Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
For he hath said, “A man hath no advantage, When he delighteth himself in God.”
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Wherefore hearken to me, ye men of understanding! Far be iniquity from God; Yea, far be injustice from the Almighty!
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
For what a man hath done he will requite him, And render to every one according to his deeds.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Surely God will not do iniquity, Nor will the Almighty pervert justice.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Who hath given him the charge of the earth? Or who hath created the whole world?
14 Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
Should he set his heart against man, Should he take back his spirit and his breath,
15 da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
Then would all flesh expire together; Yea, man would return to the dust.
16 Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
If thou hast understanding, hear this! Give ear to the voice of my words!
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Shall he, that hateth justice, govern? Wilt thou then condemn the just and mighty One?
18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
Is it fit to say to a king, Thou art wicked; Or to princes, Ye are unrighteous?
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
How much less to him that is not partial to princes, Nor regardeth the rich more than the poor? For they are all the work of his hands.
20 Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
In a moment they die; yea, at midnight Do the people stagger and pass away, And the mighty are destroyed without hand.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
For his eyes are upon the ways of man; He seeth all his steps.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
There is no darkness, nor shadow of death, Where evil-doers may hide themselves.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
He needeth not attend long to a man, That he may go into judgment before God;
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
He dasheth in pieces the mighty without inquiry, And setteth up others in their stead.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Therefore he knoweth their works, And in a night he overthroweth them, so that they are destroyed.
26 for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
On account of their wickedness he smiteth them, In the presence of many beholders;
27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Because they turned away from him, And had no regard to his ways,
28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
And caused the cry of the poor to come before him; For he heareth the cry of the oppressed.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
When he giveth rest, who can cause trouble? And when he hideth his face, Who can behold him?
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
So is it with nations and individuals alike! That the wicked may no more rule, And may not be snares to the people.
31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Surely thou shouldst say unto God, “I have received chastisement; I will no more offend;
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
What I see not, teach thou me! If I have done iniquity, I will do it no more.”
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
Shall he recompense according to thy mind, Because thou refusest, or because thou choosest, and not he? Speak, if thou hast knowledge!
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Men of understanding, Wise men, who hear me, will say,
35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
“Job hath spoken without knowledge, And his words are without wisdom.”
36 Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
I desire that Job may be tried to the last, For answering like wicked men.
37 Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
For he addeth impiety to his sin; He clappeth his hands among us, And multiplieth words against God.
