Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Moreover Elihu answered and said,
2 "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
Hear my words, ye wise [men]; and give ear unto me, ye that have knowledge.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
For the ear trieth words, as the palate tasteth food.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Let us choose for ourselves what is right; let us know among ourselves what is good!
5 Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
For Job hath said, I am righteous, and God hath taken away my judgment:
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
Should I lie against my right? My wound is incurable without transgression.
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
What man is like Job? he drinketh up scorning like water,
8 søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
And goeth in company with workers of iniquity, and walketh with wicked men.
9 Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
For he hath said, It profiteth not a man if he delight himself in God.
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Therefore hearken unto me, ye men of understanding: Far be wickedness from God, and wrong from the Almighty!
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
For a man's work will he render to him, and cause every one to find according to [his] way.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Yea, surely, God acteth not wickedly, and the Almighty perverteth not judgment.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Who hath entrusted to him the earth? and who hath disposed the whole world?
14 Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
If he only thought of himself, [and] gathered unto him his spirit and his breath,
15 da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
All flesh would expire together, and man would return to the dust.
16 Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
If now [thou hast] understanding, hear this: give ear to the voice of my words!
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Should he that hateth right indeed govern? and wilt thou condemn the All-just?
18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
Shall one say to a king, Belial? to nobles, Wicked?
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
[How then to him] that accepteth not the persons of princes, nor regardeth the rich man more than the poor? for they are all the work of his hands.
20 Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
In a moment they die, even at midnight the people are convulsed and pass away; and the strong are taken away without hand.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
For his eyes are upon the ways of man, and he seeth all his steps.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
There is no darkness, nor shadow of death, where the workers of iniquity may hide themselves.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
For he doth not long consider a man, to bring him before God in judgment.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
He breaketh in pieces mighty men without inquiry, and setteth others in their stead;
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Since he knoweth their actions; and he overthroweth [them] in the night, and they are crushed.
26 for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
He striketh them as wicked men in the open sight of others,
27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Because they have turned back from him, and would consider none of his ways;
28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
So that they cause the cry of the poor to come unto him, and he heareth the cry of the afflicted.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
When he giveth quietness, who then will disturb? and when he hideth [his] face, who shall behold him? and this towards a nation, or towards a man alike;
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
That the ungodly man reign not, that the people be not ensnared.
31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
For hath he said unto God, I bear [chastisement], I will not offend;
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
What I see not, teach thou me; if I have done wrong, I will do so no more?
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
Shall he recompense according to thy mind? for thou hast refused [his judgment]; for thou so choosest, and not I; speak then what thou knowest.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Men of understanding will say to me, and a wise man who heareth me:
35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Job hath spoken without knowledge, and his words were not with intelligence.
36 Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Would that Job may be tried unto the end, because of [his] answers after the manner of evil men!
37 Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
For he addeth rebellion unto his sin, he clappeth [his hands] among us, and multiplieth his words against God.
