Job 33
1 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
“Na afei, Hiob, tie me nsɛm; yɛ aso ma biribiara a mɛka.
2 Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Merebɛbue mʼano; me nsɛm aba me tɛkrɛma so.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Me nsɛm firi akoma a ɛtene mu; na mʼano de ahonim pa ka deɛ menim.
4 Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
Onyankopɔn Honhom na abɔ me; Otumfoɔ no ahome ma me nkwa.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Sɛ wobɛtumi a, ma me mmuaeɛ; siesie wo ho, na ka si mʼanim.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
Wo ne me nyinaa yɛ pɛ wɔ Onyankopɔn anim; me nso wɔbɔɔ me firii dɔteɛ mu.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
Ɛnsɛ sɛ wosuro me, na ɛnsɛ sɛ me nsa yɛ den wɔ wo so.
8 Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
“Nanso woaka ama mate, metee saa nsɛm no, na wokaa sɛ,
9 "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
‘Meyɛ kronn na menni bɔne; me ho te na afɔdie biara nni me ho.
10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Nanso Onyankopɔn anya me ho mfomsoɔ; wafa me sɛ ne ɔtamfoɔ.
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
Ɔde me nan ahyɛ mpɔkyerɛ mu; na nʼani wɔ mʼakwan nyinaa so.’
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
“Nanso meka mekyerɛ wo sɛ, yei mu deɛ, woayɛ mfomsoɔ, ɛfiri sɛ Onyankopɔn so sene ɔdasani.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
Na adɛn enti na wonwiinwii hyɛ no sɛ ɔmmua onipa nsɛm biara anaa?
14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
Nanso, Onyankopɔn kasa wɔ akwan ahodoɔ so, na ebia nnipa nte.
15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
Ɔkasa wɔ daeɛso ne anadwo anisoadehunu mu, ɛberɛ a nna afa nnipa na wɔretu nkorɔmo wɔ wɔn mpa so,
16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
ɔtumi kasa gu wɔn asom na ɔde kɔkɔbɔ yi wɔn hu,
17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
sɛ ɔbɛdane onipa afiri nneyɛɛ bɔne ho na watwe no afiri ahantan ho,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
sɛ ɔmma ne ɔkra nnkɔ amena mu na ɔnhwere ne nkwa wɔ akofena ano.
19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
Onyankopɔn tumi de yea twe onipa aso ɛberɛ a ɔda mpa so na ne nnompe mu yea nnyae da,
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
kɔsi sɛ ne kɔn nnɔ aduane na ne ɔkra nso po aduane a ɛyɛ akɔnnɔ pa ara;
21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
ɔfɔn yɛ basaa, na ne nnompe a anka ɛho akata no ho da hɔ.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
Ne ɔkra bɛn damena, na ne nkwa bɛn owuo abɔfoɔ.
23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
“Nanso sɛ abɔfoɔ apem no mu baako wɔ nʼafa sɛ ɔdimafoɔ a ɔbɛkyerɛ no deɛ ɛyɛ ma no a,
24 og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
ɔbɛhunu no mmɔbɔ na waka sɛ, ‘Monnyaa no na wankɔ damena mu; na manya mpatadeɛ ama no,’
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
afei ne wedeɛ bɛyɛ foforɔ sɛ abɔfra deɛ, na asi ne dada mu sɛ mmeranteberɛ mu deɛ.
26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Sɛ ɔbɔ Onyankopɔn mpaeɛ a, ɔbɛnya adom afiri ne hɔ, ɔbɛhunu Onyankopɔn anim na ɔde ahosɛpɛ ateam na Onyankopɔn agye no bio sɛ ɔteneneeni.
27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Afei ɔbɛba nnipa mu abɛka sɛ, ‘Meyɛɛ bɔne na mekyeaa deɛ ɛtene, nanso wantwe mʼaso sɛdeɛ ɛfata me.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
Ɔgyee me ɔkra na wamma no ankɔ damena mu, enti mɛtena ase na madi hann no mu dɛ.’
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
“Onyankopɔn yɛ yeinom nyinaa ma onipa, mprɛnu ne ne mprɛnsa so,
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
sɛdeɛ onipa kra renkɔ damena mu, na nkwa hann no ahyerɛn ne so.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
“Yɛ aso, Hiob, na tie me; yɛ dinn na menkasa.
32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Na sɛ wowɔ biribi ka a, bua me; kasa, na mepɛ sɛ wɔbu wo bem.
33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Sɛ ɛnte saa nso a, ɛnneɛ tie me. Yɛ dinn na mɛkyerɛ wo nyansa.”
