< Job 33 >
1 Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
“Malgre sa, koulye a, Job, souple tande mesaj mwen an e koute tout pawòl mwen yo.
2 Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Gade byen, se koulye a mwen ouvri bouch mwen. Se lang nan bouch mwen ki pale.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Pawòl mwen yo sòti nan ladwati kè mwen, e lèv mwen pale soti yon kè ki renmen verite a.
4 Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
Se Lespri Bondye ki te fè m, e souf Toupwisan an ki ban m lavi.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Di m se pa sa, si ou kapab. Alinye pawòl ou yo an lòd devan m, e kanpe.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
Men gade byen, mwen se moun Bondye menm jan tankou ou. Mwen menm tou te fèt ak ajil la.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
Gade byen, se pa okenn krent mwen gen, ki ta bay ou laperèz, ni se pa akoz fòs pwa balans mwen an, ke ou ta twouve chaj la lou.
8 Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
“Anverite, ou te pale kote pou m ta tande, e mwen te tande son a pawòl ou yo.
9 "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
Job te di: ‘Mwen san tach, san transgresyon; mwen inosan e nanpwen koupabilite nan mwen.
10 men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Gade byen, Li envante pretèks kont mwen; Li kontwole m tankou lènmi.
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
Li mete pye mwen nan sèp; Li veye tout chemen mwen yo.’
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
“Gade byen Job, kite mwen di ou, ou pa gen rezon nan sa, paske Bondye pi gran ke lòm.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
Poukisa ou plenyen kont Li ke Li pa eksplike ou tout zak Li yo?
14 Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
Anverite, Bondye pale yon fwa, oswa de fwa, men pèsòn pa okipe sa.
15 I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
Nan yon rèv, yon vizyon nan nwit la, lè dòmi pwofon kon tonbe sou lòm, pandan yo nan somèy sou kabann yo,
16 da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
konsa, Li ouvri zòrèy a lòm e mete so sou enstriksyon yo,
17 for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
pou Li kapab vire lòm pou chanje kondwit li e anpeche li fè ògèy.
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
Konsa, Li pwoteje nanm li pou l pa rive nan fòs la e lavi li pou l pa lantre nan Sejou Lanmò a.
19 Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
“Lòm, anplis, resevwa chatiman doulè sou kabann li; avèk plent san rete jis rive nan zo li;
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
jiskaske lavi li vin rayi pen, e nanm li, manje ke li te pi renmen an.
21 hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
Chè li epwize vin disparèt pou moun pa wè l e zo li yo ki pa te konn vizib pouse vin parèt.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
Nanm li vin rale toupre fòs lanmò a e lavi li pwoche sila kap detwi yo.
23 Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
“Si gen yon zanj pou ta entèsede pou li, se tankou youn nan yon milye, ki pou ta fè yon moun sonje sa k ap bon pou li,
24 og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
konsa, Bondye fè l gras. Li di l: ‘Delivre li pou l pa rive nan fòs lanmò a, Mwen te twouve yon racha.’
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
Kite chè li vin pi fre ke li te ye nan jenès li. Kite li retoune nan jou a fòs jenès li yo.
26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Konsa, li va priye a Bondye, e Li va aksepte li, pou l kab wè figi L plèn ak jwa. Se konsa, Li restore ladwati a lòm.
27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Li va chante devan lèzòm. Li va di: “Mwen te peche, mwen te konwonpi sa ki dwat, e li pa t bon pou mwen.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
Li te rachte nanm mwen pou l pa rive nan fòs lanmò a, e lavi m va wè limyè a.’
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
“Gade byen, Bondye konn fè tout bagay sa yo de fwa, menm twa fwa ak yon nonm,
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
pou mennen nanm li fè l sòti kite fòs lanmò a, pou l kab eklèsi ak limyè lavi a.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
Prete atansyon, O Job, koute m byen; rete an silans e kite mwen pale.
32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Si ou gen yon bagay pou di, alò, reponn mwen; pale, paske mwen vle ba ou rezon.
33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Men si non, koute mwen; rete an silans, e mwen va montre ou sajès.”