< Job 32 >

1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
Los tres amigos de Job dejaron de responderle porque él seguía protestando su inocencia.
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
Entonces Eliú, hijo de Baraquel el Buzita, de la familia de Ram, se enojó. Se enojó con Job por afirmar que él tenía la razón y no Dios.
3 og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
Eliú también se enfadó con los tres amigos de Job porque hacían ver que Dios estaba equivocado, ya que no habían sido capaces de responder a Job.
4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Elihú había esperado a que los otros tres hablaran con Job, ya que eran mayores que él.
5 men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
Pero al ver que no podían responder a Job, se enojó mucho.
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
Eliú, hijo de Baraquel el Buzita, dijo: “Yo soy joven y ustedes son viejos, por eso me resistí a decirles lo que sé.
7 jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
Me dije a mí mismo: ‘Los que son mayores deben hablar, los que son mayores deben enseñar la sabiduría’.
8 Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
Sin embargo, hay un espíritu en los seres humanos, el aliento del Todopoderoso, que les da entendimiento.
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
No son los viejos los que son sabios, ni los ancianos los que saben lo que es correcto.
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
Por eso te digo que me escuches ahora: déjame decirte lo que sé.
11 Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
Pues bien, esperé a oír lo que tenías que decir, escuchando tus ideas mientras buscabas las palabras adecuadas para hablar.
12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
Les he prestado mucha atención a todos, y ninguno ha demostrado que Job estuviera equivocado ni ha respondido a sus argumentos.
13 Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
No digan dentro de ustedes mismo: ‘Somos muy sabios’, porque Dios, y no un ser humano, les demostrará que están equivocados.
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
Job no alineó sus argumentos contra mí, y yo no le responderé como ustedes lo hicieron.
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
Se quedaron sin palabras, sin nada más que decir.
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
¿Debo seguir esperando, siendo que no hablan y solo están ahí de pie sin decir nada?
17 Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
Pues ahora yo también daré mi respuesta. Les diré lo que sé.
18 Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
¡Tengo tanto que decir que no puedo retener las palabras!
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
Por dentro soy como un vino en fermentación, embotellado; como odres nuevos a punto de estallar.
20 tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
Tengo que hablar antes de estallar; abriré mis labios para responderle.
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
No tomaré partido, y no voy a adular a nadie.
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
No sé adular, y si lo hiciera mi Creador pronto me destruiría”.

< Job 32 >