Job 32

1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

nAa le nijihetse tsy nanoiñe Iobe indaty telo rey, ie nivañoñe am-pihaino’e avao.

2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

Niforoforo amy zao ty haboseha’ i Elihò ana’ i Barakele ana’ i Bozý nte-Rame; niforoforoe’e t’Iobe amy t’ie mañatò-vatañe añatrefan’ Añahare,

3 og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.

nahabosek’ aze ka i rañe’ Iobe telo rey amy te tsy nahavale, fe ndra namatse Iobe.

4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

Ie amy zao, nandiñe ty hazoke’ iareoy t’i Eliho vaho nisaontsy am’Iobe.

5 men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

Aa ie nioni’ i Eliho te tsy aman-katoi’e ty falie’ indaty telo rey, le nifombo an-kaboseke.

6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;

Aa le nanoiñe ami’ty hoe t’i Eliho ana’ i Barakele ana’ i Bozý: Toe tora’e an-taoñe iraho, androa­navy nahareo; le nihemban-draho tsy nahavany hitaroñe ty heveko.

7 jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"

Hoe iraho: O androo ro hilañoñe, ty hamaro taoñe ro hañoke hihitse.

8 Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;

Fe i arofo am’ondatioy, naho i kofòn’ El-Sadaiy ty manolo-kilala am’iareo.

9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;

Tsy t’ie antetse ro mahihitse, tsy te zoke ro mahilala ty hatò.

10 derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!

Aa le hoe iraho, Janjiño; hitaroñe o entakoo ka.

11 Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;

Ie zao, nahaliñe o asa’ areoo iraho, tsinanoko o niereñerea’ areoo, ie nitsikarahe’areo ty ho lañoneñe.

12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.

Toe nitsendreñe anahareo iraho, fe leo raike tsy nahafandietse Iobe, ndra raik’ ama’ areo tsy nahavale o enta’eo.

13 Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"

Ko manao ty hoe: Nitendreke hihitse zahay; ho roahen’ Añahare, fa tsy ondaty.

14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

Tsy nalaha’e amako o saontsi’eo, vaho tsy o lañona’areoo ty hatoiko.

15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.

Angoae iereo, tsy mamale ka; nijiañe ty saontsi’ iareo.

16 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

Aa handiñe avao hao iraho? ie nijohañe, tsy mahafanoiñe.

17 Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!

Hivaleako ka ami’ty ahiko; hitaroñe ty heveko.

18 Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;

Toe lifo-bolan-draho; manjitse ahy ty trok’ amako atoa.

19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;

Toe manahake ty divay tsy amam-pikofò’e ty troko, fa hiporitsake hoe zonjòn-divay vao.

20 tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.

Adono hivolan-draho hanintsiñako; Apoho hanoka-tsoñy hitoiñako.

21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;

Ehe te tsy eo ty ho rihieko, ndra t’indaty ho lombofeko.

22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!

Tsy haiko ty mitsiriry fa ho nasintan’ Andrianamboatse aniany.