< Job 32 >

1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
So these three men gave no more answers to Job, because he seemed to himself to be right.
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
And Elihu, the son of Barachel the Buzite, of the family of Ram, was angry, burning with wrath against Job, because he seemed to himself more right than God;
3 og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
And he was angry with his three friends, because they had been unable to give him an answer, and had not made Job's sin clear.
4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Now Elihu had kept quiet while Job was talking, because they were older than he;
5 men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
And when Elihu saw that there was no answer in the mouth of the three men, he was very angry.
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
And Elihu, the son of Barachel the Buzite, made answer and said, I am young, and you are very old, so I was in fear, and kept myself from putting my knowledge before you.
7 jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
I said to myself, It is right for the old to say what is in their minds, and for those who are far on in years to give out wisdom.
8 Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
But truly it is the spirit in man, even the breath of the Ruler of all, which gives them knowledge.
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
It is not the old who are wise, and those who are full of years have not the knowledge of what is right.
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
So I say, Give ear to me, and I will put forward my knowledge.
11 Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
I was waiting for your words, I was giving ear to your wise sayings; while you were searching out what to say,
12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
I was taking note; and truly not one of you was able to make clear Job's error, or to give an answer to his words.
13 Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
Take care that you do not say, Wisdom is here; God may overcome him, but not man.
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
I will not put forward words like these, or make use of your sayings in answer to him.
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
Fear has overcome them, they have no more answers to give; they have come to an end of words.
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
And am I to go on waiting while they have nothing to say? while they keep quiet and give no more answers?
17 Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
I will give my answer; I will put forward my knowledge:
18 Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
For I am full of words, I am unable to keep in my breath any longer:
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
My stomach is like wine which is unable to get out; like skins full of new wine, it is almost burst.
20 tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
Let me say what is in my mind, so that I may get comfort; let me give answer with open mouth.
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
Let me not give respect to any man, or give names of honour to any living.
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
For I am not able to give names of honour to any man; and if I did, my Maker would quickly take me away.

< Job 32 >