Job 32
1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
Amah mikhmuh ah amah te a dueng sak dongah te rhoek hlang pathum Job a doo te kangkuen uh.
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
Te dongah Ram koca kah Buzi Barakel capa Elihu kah a thintoek tah Job taengah sai coeng. Pathen lakah amah hinglu te a tang sak dongah a thintoek khaw sai.
3 og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
Hlatnah hmu uh pawt dae Job te a boe sak uh dongah anih kah thintoek khaw a hui pathum taengah sai van.
4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Amih boeih khuiah Elihu tah a kum la a ham dongah Job te ol neh a rhing.
5 men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
Hlang pathum ka dongah hlatnah a om pawt te Elihu a hmuh vaengah a thintoek te sai.
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
Te dongah Buzi Barakel capa Elihu loh a doo tih, “Kai he a kum la ka noe tih nangmih tah na ham. Te dongah ka kawl uh tih nangmih taengah kamah kah poeknah thui ham khaw ka rhih.
7 jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
Cueihnah he a khohnin nen khaw a thui uh vetih kum a yet a tukkil uh mako ka ti.
8 Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
Mueihla he hlanghing ah om dae Tlungthang hiil long ni amih a yakming sak.
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
Muep aka cueih neh patong rhoek loh khaw laitloeknah te a yakming uh moenih.
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
Te dongah kai taengkah hnatun uh lah ka ti. Kai khaw ka poeknah ka thui van eh.
11 Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
Nangmih ol te ka lamtawn ne. Olthui na khe uh vaengah nangmih kah lungcuei te hna ka kaeng thil.
12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
Nangmih khaw kan yakming vaengah Job taengkah a tluung ol te aka doo na om uh moenih he.
13 Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
“Cueihnah m'hmuh coeng, anih te hlang pawt tih Pathen loh khoek saeh,” ti uh ve.
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
Olthui neh kai taengah rhong a pai pawt dongah nangmih ol neh anih te ka thuung mahpawh,” a ti nah.
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
Amih lamkah ol khaw vawt uh tih, a rhihyawp uh dongah koep doo uh pawh.
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
Koep doo mueh la pai uh tih a cal uh pawt dongah ka lamtawn aya?
17 Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
Kai khaw kamah hamsum te ka doo vetih kai khaw kamah kah poeknah te ka thui van ni.
18 Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
Olthui khaw ka hah tih ka bungko kah mueihla loh kamah n'kilh coeng.
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
Ka bungko he misurtui bangla khui pawt tih tui-um thai bangla ueth.
20 tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
Ka thui daengah ni kai ham a hoengpoek eh. Ka hmuilai ka ong vetih ka doo pueng ni.
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
Hlang maelhmai te ka dan tarha pawt vetih hlang te ka hlae tarha mahpawh.
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
Hlang hlae ham khaw ka ming moenih, kai aka saii loh kai he phawn n'khoe lah ve.
