Job 31

1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

Sklenil sem zavezo s svojimi očmi. Zakaj naj bi potem mislil na devico?

2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

Kajti kakšen delež od Boga je od zgoraj? In kakšna dediščina od Vsemogočnega od zgoraj?

3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

Mar ni uničenje za zlobne? In posebna kazen za delavce krivičnosti?

4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Mar on ne vidi mojih poti in šteje vse moje korake?

5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

Če sem hodil z ničnostjo ali če je moje stopalo hitelo k prevari,

6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

naj bom stehtan na pravilni tehtnici, da Bog lahko spozna mojo neokrnjenost.

7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

Če se je moj korak obrnil iz poti in je moje srce hodilo za mojimi očmi in če se je kakršenkoli madež prilepil na moje roke,

8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

potem naj jaz sejem in naj drug jé. Da, naj bo moje potomstvo izkoreninjeno.

9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

Če je bilo moje srce zavedeno z žensko, ali če sem prežal pri vratih svojega soseda,

10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

potem naj moja žena melje drugemu in naj se drugi sklanjajo nadnjo.

11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

Kajti to je grozoten zločin. Da, to je krivičnost, ki naj se kaznuje s sodniki.

12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

Kajti to je ogenj, ki použiva v uničenje in bi izkoreninil ves moj donos.

13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

Če sem preziral zadevo svojega sluga ali svoje dekle, ko so se pričkali z menoj,

14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

kaj bom potem storil, ko se dvigne Bog? In ko on obiskuje, kaj naj mu odgovorim?

15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

Mar ni on, ki me je naredil v maternici, naredil njega? Ali naju ni eden oblikoval v maternici?

16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

Če sem uboge zadržal pred njihovo željo, ali očem vdove storil, da opešajo,

17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

ali sem sam pojedel svoj grižljaj in osiroteli ni jedel od njega

18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

(kajti od moje mladosti je bil vzgajan z menoj kakor z očetom in usmerjal sem jo od maternice svoje matere),

19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

če sem gledal kogarkoli giniti zaradi pomanjkanja obleke ali kateregakoli revnega brez pokrivala,

20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

če me njegova ledja niso blagoslovila in če ni bil ogret z runom moje ovce;

21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

če sem povzdignil svojo roko zoper osirotelega, ko sem videl svojo pomoč v velikih vratih,

22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

potem naj moj laket pade od moje lopatice in moj laket [naj] bo odlomljen od kosti.

23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

Kajti uničenje od Boga mi je bilo strahota in zaradi razloga njegovega visočanstva ne bi mogel zdržati.

24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

Če sem zlato naredil za svoje upanje ali sem čistemu zlatu rekel: › Ti si moje zaupanje, ‹

25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

če sem se veselil, ker je bilo moje premoženje veliko in ker je moja roka veliko pridobila,

26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

če sem pogledal sonce, ko je sijalo ali luno hoditi v sijaju

27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

in je bilo moje srce skrivno premamljeno, oziroma so moja usta poljubila mojo roko?

28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

Tudi to bi bila krivičnost, da bi bil kaznovan od sodnika, kajti jaz bi zanikal Boga, ki je zgoraj.

29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

Če sem se veselil ob uničenju tistega, ki me je sovražil ali sem se povzdignil, ko ga je našlo zlo,

30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

niti svojim ustom nisem dopustil, da grešijo z želenjem prekletstva njegovi duši.

31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

Če možje mojega šotora niso rekli: ›Oh, da bi imeli njegovo meso! Ne moremo biti zadovoljni.‹

32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

Tujec ni prenočeval na ulici, temveč sem svoja vrata odprl popotniku.

33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

Če sem svoje prestopke pokril kakor Adam, s skrivanjem svoje krivičnosti v svojem naročju,

34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

ali sem se bal velike množice, ali me straši zaničevanje družin, da sem molčal in nisem šel izpred vrat?

35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

Oh, da bi me nekdo poslušal! Glej, moja želja je, da bi mi Vsemogočni odgovoril in da bi moj nasprotnik napisal knjigo.

36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

Zagotovo bi to vzel na svojo ramo in si to privezal kot krono.

37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

Prikazal bi mu število mojih korakov. Kakor princ bi šel blizu k njemu.

38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

Če moja dežela joka zoper mene ali da se njene brazde podobno pritožujejo,

39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

če sem brez denarja pojedel njene sadove ali sem njenim lastnikom povzročil, da izgubijo svoje življenje,

40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.

naj osat raste namesto pšenice in smrdljiv plevel namesto ječmena.« Jobove besede so končane.