Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
Dengan sumpah aku telah berjanji gadis muda tak akan kupandang dengan berahi.
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Apakah yang dilakukan Allah terhadap kita? Bagaimanakah dibalas-Nya perbuatan manusia?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
Celaka dan kemalangan pasti Ia datangkan kepada orang yang melakukan kejahatan!
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Allah pasti mengetahui segala perbuatanku; dilihat-Nya segala langkahku.
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
Aku bersumpah bahwa belum pernah aku bertindak curang; belum pernah pula aku menipu orang.
6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
Biarlah Allah menimbang aku di atas neraca yang sah, maka Ia akan tahu bahwa aku tidak bersalah.
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Andaikata aku telah menyimpang dari jalan yang benar, atau hatiku tertarik oleh hal yang cemar, jika tanganku ternoda oleh dosa,
8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
maka biarlah orang lain makan apa yang kutabur, dan seluruh hasil bumiku hancur.
9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Seandainya pernah aku tertarik kepada istri tetanggaku, dan dengan sembunyi, kuintip dia di balik pintu,
10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
maka biarlah istriku memasak untuk orang lain; biarlah di ranjang lelaki lain ia berbaring.
11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
Jika dosa yang keji itu memang kulakukan, aku patut menerima hukuman.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
Dosa itu membinasakan seperti api neraka, segala yang kumiliki habis dibakarnya. (questioned)
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
Ketika hambaku mengeluh karena haknya kusalahi, kudengarkan dia dan kuperlakukan dengan tulus hati.
14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
Jika tidak, bagaimana harus kuhadapi Allahku? Apa jawabku pada waktu Ia datang menghakimi aku?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Bukankah Allah yang menciptakan aku, menciptakan juga hamba-hambaku itu?
16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
Belum pernah aku tak mau menolong orang yang papa, atau membiarkan para janda hidup berputus asa.
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
Belum pernah kubiarkan yatim piatu kelaparan, sedangkan aku sendiri cukup makanan.
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
Sejak kecil mereka kupelihara; seumur hidupku kubimbing mereka.
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
Jika kulihat orang yang berkekurangan, terlalu miskin untuk membeli pakaian,
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
kuhangatkan dia dengan kain wol dari dombaku sendiri, maka ia akan memuji aku dengan segenap hati.
21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
Sekiranya pernah aku menindas yatim piatu, sebab yakin akan menang perkaraku,
22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
maka biarlah patah kedua lenganku sehingga terpisah dari bahuku.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
Tak akan aku berbuat begitu, sebab hukuman Allah sangat mengecutkan hatiku.
24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
Tidak pernah aku mengandalkan hartaku,
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
atau membanggakan kekayaanku.
26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
Tak pernah kusembah mentari yang bersinar cerah ataupun bulan yang bercahaya indah.
27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
Tak pernah aku terpikat olehnya, atau kukecup tanganku untuk menghormatinya.
28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
Dosa semacam itu patut mendapat hukuman mati; karena Allah Yang Mahakuasa telah diingkari.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
Belum pernah aku bersenang karena musuhku menderita, atau bersukacita karena ia mendapat celaka.
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
Aku tidak berdoa untuk kematian musuhku; tak pernah aku berbuat dosa semacam itu.
31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
Orang-orang yang bekerja padaku tahu, bahwa siapa saja kujamu di rumahku.
32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
Rumahku terbuka bagi orang yang bepergian; tak pernah kubiarkan mereka bermalam di jalan.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
Orang lain menyembunyikan dosanya, tetapi aku tak pernah berbuat seperti mereka.
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
Pendapat umum tidak kutakuti, dan penghinaan orang, aku tak perduli. Tak pernah aku tinggal di rumah atau diam saja, hanya karena takut akan dihina.
35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Tiadakah orang yang mau mendengarkan kata-kataku? Ku bersumpah bahwa benarlah semuanya itu. Kiranya Yang Mahakuasa menjawab aku. Seandainya tuduhan musuh terhadap aku ditulis semua sehingga terlihat olehku,
36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
maka dengan bangga akan kupasang pada bahu, dan sebagai mahkota kulekatkan di kepalaku.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Akan kuberitahukan kepada Allah segala yang kubuat; akan kuhadapi Dia dengan bangga dan kepala terangkat.
38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
Seandainya tanah yang kubajak telah kucuri, dan kurampas dari pemiliknya yang sejati,
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
seandainya hasilnya habis kumakan, dan petani yang menanamnya kubiarkan kelaparan,
40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
biarlah bukan jelai dan gandum yang tumbuh di ladang, melainkan semak berduri dan rumput ilalang." Sekianlah kata-kata Ayub.
