Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
J’avais fait un pacte avec mes yeux, et comment aurais-je arrêté mes regards sur une vierge. —
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Quelle part, me disais-je, Dieu me réserverait-il d’en haut? Quel sort le Tout-Puissant me ferait-il de son ciel?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
La ruine n’est-elle pas pour le méchant, et le malheur pour les artisans d’iniquité?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Dieu ne connaît-il pas mes voies, ne compte-t-il pas tous mes pas?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
Si j’ai marché dans le sentier du mensonge, si mon pied a couru après la fraude, —
6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
que Dieu me pèse dans de justes balances, et il reconnaîtra mon innocence!
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Si mes pas se sont écartés du droit chemin, si mon cœur a suivi mes yeux, si quelque souillure s’est attachée à mes mains, —
8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
que je sème, et qu’un autre mange, que mes rejetons soient déracinés!
9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Si mon cœur a été séduit par une femme, si j’ai fait le guet à la porte de mon prochain, —
10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
que ma femme tourne la meule pour un autre, que des étrangers la déshonorent!
11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
Car c’est là un crime horrible, un forfait que punissent les juges;
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
un feu qui dévore jusqu’à la ruine, qui aurait détruit tous mes biens.
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
Si j’ai méconnu le droit de mon serviteur ou de ma servante, quand ils étaient en contestation avec moi: —
14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
Que faire, quand Dieu se lèvera? Au jour de sa visite, que lui répondrai-je?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Celui qui m’a fait dans le sein de ma mère ne l’a-t-il pas fait aussi? Un même Créateur ne nous a-t-il pas formés?
16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
Si j’ai refusé aux pauvres ce qu’ils désiraient, si j’ai fait languir les yeux de la veuve,
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
si j’ai mangé seul mon morceau de pain, sans que l’orphelin en ait eu sa part: —
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
dès mon enfance il m’a gardé comme un père; dès ma naissance il a guidé mes pas.
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
Si j’ai vu le malheureux périr sans vêtements, l’indigent manquer de couverture,
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
sans que ses reins m’aient béni, sans que la toison de mes agneaux l’ait réchauffé;
21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
si j’ai levé la main contre l’orphelin, parce que je me voyais un appui dans les juges, —
22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
que mon épaule se détache du tronc, que mon bras soit arraché de l’humérus.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
Car je crains la vengeance de Dieu, et devant sa majesté je ne puis subsister.
24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
Si j’ai mis dans l’or mon assurance, si j’ai dit à l’or pur: « Tu es mon espoir; »
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
si je me suis réjoui de l’abondance de mes biens, des trésors amassés par mes mains;
26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
si, en voyant le soleil jeter ses feux, et la lune s’avancer dans sa splendeur,
27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
mon cœur s’est laissé séduire en secret, si ma main s’est portée à ma bouche, —
28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
c’est là encore un crime que punit le juge; j’aurais renié le Dieu très-haut.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
Si j’ai été joyeux de la ruine de mon ennemi, si j’ai tressailli d’allégresse quand le malheur l’a frappé: —
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
Non, je n’ai pas permis à ma langue de pécher, en demandant sa mort avec imprécation!...
31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
Si les gens de ma tente ne disaient pas: « Où trouver quelqu’un qui ne soit pas rassasiés de sa table? »
32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
si l’étranger passait la nuit en dehors, si je n’ouvrais pas la porte au voyageur!...
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
Si j’ai, comme font les hommes, déguisé mes fautes, et renfermé mes iniquités dans mon sein,
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
par peur de la grande assemblée, par crainte du mépris des familles, au point de me taire, et de n’oser franchir le seuil de ma porte!...
35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Oh! Qui me fera trouver quelqu’un qui m’écoute? Voilà ma signature: que le Tout-Puissant me réponde! Que mon adversaire écrive aussi sa cédule!
36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
On verra si je ne la mets pas sur mon épaule, si je n’en ceins pas mon front comme d’un diadème!
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Je rendrai compte à mon juge de tous mes pas, je m’approcherai de lui comme un prince.
38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
Si ma terre crie contre moi, si j’ai fait pleurer ses sillons;
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
si j’ai mangé ses produits sans l’avoir payée, si je l’ai arrachée à ses légitimes possesseurs, —
40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
qu’au lieu de froment il y naisse des épines, et de l’ivraie au lieu d’orge! Ici finissent les discours de Job.
