Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
A covenant I made for mine eyes, And what — do I attend to a virgin?
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
And what [is] the portion of God from above? And the inheritance of the Mighty from the heights?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
Is not calamity to the perverse? And strangeness to workers of iniquity?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Doth not He see my ways, And all my steps number?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
If I have walked with vanity, And my foot doth hasten to deceit,
6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
He doth weigh me in righteous balances, And God doth know my integrity.
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
If my step doth turn aside from the way, And after mine eyes hath my heart gone, And to my hands cleaved hath blemish,
8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
Let me sow — and another eat, And my products let be rooted out.
9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
If my heart hath been enticed by woman, And by the opening of my neighbour I laid wait,
10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
Grind to another let my wife, And over her let others bend.
11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
For it [is] a wicked thing, and a judicial iniquity;
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
For a fire it [is], to destruction it consumeth, And among all mine increase doth take root,
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
If I despise the cause of my man-servant, And of my handmaid, In their contending with me,
14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
Then what do I do when God ariseth? And when He doth inspect, What do I answer Him?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Did not He that made me in the womb make him? Yea, prepare us in the womb doth One.
16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
If I withhold from pleasure the poor, And the eyes of the widow do consume,
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
And I do eat my morsel by myself, And the orphan hath not eat of it,
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
(But from my youth He grew up with me as [with] a father, And from the belly of my mother I am led.)
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
If I see [any] perishing without clothing, And there is no covering to the needy,
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
If his loins have not blessed me, And from the fleece of my sheep He doth not warm himself,
21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
If I have waved at the fatherless my hand, When I see in [him] the gate of my court,
22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
My shoulder from its blade let fall, And mine arm from the bone be broken.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
For a dread unto me [is] calamity [from] God, And because of His excellency I am not able.
24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
If I have made gold my confidence, And to the pure gold have said, 'My trust,'
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
If I rejoice because great [is] my wealth, And because abundance hath my hand found,
26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
If I see the light when it shineth, And the precious moon walking,
27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
And my heart is enticed in secret, And my hand doth kiss my mouth,
28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
It also [is] a judicial iniquity, For I had lied to God above.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
If I rejoice at the ruin of my hater, And stirred up myself when evil found him,
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
Yea, I have not suffered my mouth to sin, To ask with an oath his life.
31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
If not — say ye, O men of my tent, 'O that we had of his flesh, we are not satisfied.'
32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
In the street doth not lodge a stranger, My doors to the traveller I open.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
If I have covered as Adam my transgressions, To hide in my bosom mine iniquity,
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
Because I fear a great multitude, And the contempt of families doth affright me, Then I am silent, I go not out of the opening.
35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Who giveth to me a hearing? lo, my mark. The Mighty One doth answer me, And a bill hath mine adversary written.
36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
If not — on my shoulder I take it up, I bind it a crown on myself.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
The number of my steps I tell Him, As a leader I approach Him.
38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
If against me my land doth cry out, And together its furrows weep,
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
If its strength I consumed without money, And the life of its possessors, I have caused to breathe out,
40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
Instead of wheat let a thorn go forth, And instead of barley a useless weed! The words of Job are finished.
