Job 31

1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

“Ne atimo singruok gi wangʼa mondo kik arang nyako moro gi wangʼa mi agombi.

2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

En kony mane ma dhano yudo kuom Nyasaye man malo, girkeni mane ma Jehova Nyasaye Maratego man malo miye?

3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

Donge kethruok en mar joma timbegi mono, kendo masira mar joricho?

4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Donge oneno yorena kendo okwano okangena?

5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

“Kapo ni asewuotho e yor miriambo kata ka tienda osereto kadhi wuondo ngʼato,

6 på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

to Nyasaye mondo opima e ratil madier kendo obiro yudo ni aonge ketho,

7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

kendo kapo ni tienda osebaro moweyo yo, kata wengena osewuondo chunya, kata ka gimoro osechido lwetena,

8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

to kara joma moko ema ocham gik mochiek e puotha, kendo chamba mondo opudh oko.

9 Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

“Kapo ni chunya osegombo dhako moro, kata kapo ni asebuto karito chi ngʼato,

10 så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

to kara chiega otine dichwo machielo, kendo chwo mamoko oterre kode.

11 Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

Nikech mano en tim wichkuot maduongʼ kendo en richo marach manyaka kum,

12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

nimar ochalo mach marach mawengʼo manyalo tieko giga duto ma an-go.

13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

“Kapo ni asetamo jotichna machwo gi mamon e adieragi kane gin koda gi wach,

14 hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

to angʼo ma datim ka Nyasaye ochoma tir? En angʼo ma dadwoki ka Nyasaye obiro yala?

15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

Donge Jal mane ochweya e ich ema nochweyogi bende? Donge en onogo ema ne ochweyowa duto ei minewa?

16 Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

“Kapo ni asetuono jodhier gik magidwaro kata asemiyo wangʼ dhako ma chwore otho chandruok ojonyo,

17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

kata kapo ni asechamo kuona kenda, ma ok apoge ne nyithind kiye,

18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

to nyaka aa e tin-na asekonyo nyithind kiye mana kaka akonyo nyithinda awuon, kendo chakre tin-na asebedo ka atayo mon ma chwogi otho.

19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

Kapo ni ne aneno ngʼato angʼata ka koyo nego, kata ka jachan moro onge gi law,

20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

to donge ne ogwedha gi chunye nikech ne atwangʼone lewni maliet gi yie rombena.

21 Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

Kapo ni asesando nyithind kiye moko, nikech an gi teko kama ingʼadoe bura,

22 så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

to kara bada ochodi olwar piny oa e goka, kendo mad ochodi olwar piny koa kama ochomoree.

23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

Nikech ne aluoro kethruok ma Nyasaye nyalo kelona nikech luoro mane aluorogo duongʼne, omiyo ne ok anyal timo gik ma kamago.

24 Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

“Kapo ni aseketo genona e dhahabu kata asewachone dhahabu maler ni in e kar pondona,

25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

kata kapo ni chunya osetingʼore nikech mwandu mangʼeny ma an-go, kata ka asemor kuom mwandu mathoth ma lweta osechoko,

26 så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

kapo ni ne achomo wangʼa e ler mar wangʼ chiengʼ kata ka dwe ringo e tekone mos,

27 og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

mi dipo chunya nogombo lingʼ-lingʼ kendo ne atingʼonegi bada ka agombo lamogi,

28 også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

to mago bende gin richo manyaka bi kum, nikech ginyiso ni ok asebedo ja-ratiro ne Nyasaye man malo.

29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

“Kapo ni asebedo mamor ka jasika ni e chandruok kata ka asenyiere ka masira obirone,

30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

to chutho pod ok ayiene dhoga mondo otim richo ka aluongo kwongʼ e ngimane.

31 Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

Kapo ni jooda ne pok owacho nyaka nene ni, ‘Ere ngʼama pok Ayub omiyo chiemo moyiengʼ?’

32 nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

to adier, onge ngʼama wendo mosenindo oko e laru, nikech dho oda nosiko koyaw ne jawuoth.

33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

Kapo ni asepando richona kaka dhano ohero timoga, kata ka akuot gi kethona e chunya,

34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

nikech ne aluoro ogandana ahinya kendo ne aluor ni anywolana ne nyalo sin koda mine alingʼ, kendo ne ok anyal wuok oko.

35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

“Yaye, mad dine ngʼato bedie manyalo winja, nikech koro e akwongʼora ni weche ma awachogi gin adier mondo Jehova Nyasaye Maratego obed janeno mara; to ka ok kamano, to ngʼat modonjona oket wechegego e ndiko.

36 Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

Adier, dine arwake e goka, dine asidhe ka osimbo.

37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

Dine anyise sigand ngimana kaka chalo; kendo dine adhi e nyime kaka ruoth.

38 Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

“Kapo ni asemayo ngʼato puothe mi apuro,

39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

kata kapo ni asechamo cham monyakie puothe ka ok achulo, to eka jopur mane opure to kech nego,

40 så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.

to ber mondo kuthe odongi kar ngano kendo buya odongi e puothano kar shairi.” Weche Ayub orumo gi ka.