Job 30
1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
“Nanso seesei wɔsere me, nnipa a manyini sene wɔn, na wɔn agyanom mfata sɛ wɔne me nnwan ho nkraman tena.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Mfasoɔ bɛn na wɔn nsa mu ahoɔden wɔ ma me, ɛberɛ a wɔn ahoɔden afiri wɔn mu?
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
Ohia ne ɛkɔm ama wɔn ho atete, wɔnante asase wesee ne asase bonini so anadwo.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Wɔboaboaa nkyenhahan ano wɔ nkyɛkyerɛ mu, na wɔde ɛserɛ so nnua nhini yɛɛ wɔn aduane.
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
Wɔn mfɛfoɔ pamoo wɔn firii wɔn mu, na wɔhuroo wɔn sɛ akorɔmfoɔ.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
Wɔhyɛɛ wɔn ma wɔtenaa nsuka a emu awo, abotan ne ɛfam ntokuro mu.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Wɔsuu sɛ mfunumu wɔ wiram na wɔfoforee so wɔ ɔdɔtɔ ase.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Ekuo a wɔmfra na wɔnni din, wɔpam wɔn firii asase no so.
9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
“Na ɛnnɛ yi wɔn mmammarima de dwom bɔ me akutia; mayɛ abusudeɛ wɔ wɔn mu.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Wɔkyiri me na wɔnnka mma me ho; wɔmmfɛre sɛ wɔtete ntasuo gu mʼanim.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Afei a Onyankopɔn abubu me tadua na ɔde amanehunu aba me so yi, wɔyɛ deɛ wɔpɛ wɔ mʼanim.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
Abusuakuo no to hyɛ me so wɔ me nifa so; wɔsum me nan mfidie, na wɔsisi apie tia me.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Wɔsisi mʼakwan; na wɔnya me sɛe me na obiara mmoa me.
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Wɔba te sɛ deɛ wɔfiri ntokuro a ano abae mu; wɔnam mmubuiɛ no mu munimuni ba.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Ahunahuna ma me ho dwiri me; mʼanimuonyam atu kɔ sɛdeɛ mframa abɔ agu, me banbɔ atu ayera sɛ omununkum.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
“Na seesei, me nkwa resa; na amanehunu nna akyekyere me.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Anadwo wowɔ me nnompe mu; ɔyea a ɛwe me no nnyae.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
Onyankopɔn firi ne tumi mu yɛ sɛ aduradeɛ ma me; ɔmia me te sɛ mʼatadeɛ kɔn.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Ɔto me twene atɛkyɛ mu na ɔma me yɛ sɛ mfuturo ne nsõ.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
“Ao Onyankopɔn, mesu mefrɛ wo, nanso wommua me. Mesɔre gyina, nanso wohwɛ me kɛkɛ.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
Woba me so anibereɛ so; wode wʼabasa mu tumi to hyɛ me so.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Wohwim me na wode mframa pia me; wodankyidankyi me wɔ ahum mu.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Menim sɛ wode me bɛkɔ owuo mu, baabi a woahyɛ ama ateasefoɔ nyinaa.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
“Ampa ara obiara mfa ne nsa nka onipa a ɔrebrɛ ɛberɛ a ɔresu pɛ mmoa wɔ nʼamanehunu mu.
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Mansu amma wɔn a wɔwɔ ɔhaw mu anaa? Me kra werɛ anho amma ahiafoɔ anaa?
26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
Nanso ɛberɛ a mʼani da papa so no, bɔne baeɛ; ɛberɛ a mepɛɛ hann no, esum na ɛduruuɛ.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Meyafunu mu a ɛwowɔ me no nnyae da; na nna a amanehunu wɔ mu da mʼanim.
28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
Menenam a mabiri a ɛnyɛ sɛ owia na ahye me; megyina adwaberem na mesu pɛ mmoa.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Madane nnompo nuabarima, me ne apatuo na ɛbɔ.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Me honam ani abiri na ɛhwanehwane; huraeɛ ama me ho adɔ.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
Me sankuo bɔ kwadwom, na mʼatɛntɛbɛn ma agyaadwotwa nnyegyeɛ.
