Job 30

1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

A sada smiju mi se mlaði od mene, kojima otaca ne bih bio htio metnuti sa psima stada svojega.

2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

A na što bi mi i bila sila ruku njihovijeh? u njima bješe propala starost.

3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

Od siromaštva i gladi samoæovahu bježeæi na suha, mraèna, pusta i opustošena mjesta;

4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

Koji brahu lobodu po èestama, i smrekovo korijenje bješe im hrana.

5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

Izmeðu ljudi bijahu izgonjeni i vikaše se za njima kao za lupežem.

6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

Življahu po strašnijem uvalama, po jamama u zemlji i u kamenu.

7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

Po grmovima rikahu, pod trnjem se skupljahu.

8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

Bijahu ljudi nikakvi i bez imena, manje vrijedni nego zemlja.

9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

I njima sam sada pjesma, i postah im prièa.

10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

Gade se na me, idu daleko od mene i ne ustežu se pljuvati mi u lice.

11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

Jer je Bog odapeo moju tetivu i muke mi zadao te zbaciše uzdu preda mnom.

12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

S desne strane ustaju momci, potkidaju mi noge, i nasipaju put k meni da me upropaste.

13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

Raskopaše moju stazu, umnožiše mi muke, ne treba niko da im pomaže.

14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

Kao širokim prolomom naviru, i navaljuju preko razvalina.

15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

Strahote navališe na me, i kao vjetar tjeraju dušu moju, i kao oblak proðe sreæa moja.

16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

I sada se duša moja ražljeva u meni, stigoše me dani muèni.

17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

Noæu probada mi kosti u meni, i žile moje ne odmaraju se.

18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

Od teške sile promijenilo se odijelo moje, i kao ogrlica u košulje moje steže me.

19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

Bacio me je u blato, te sam kao prah i pepeo.

20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

Vièem k tebi, a ti me ne slušaš; stojim pred tobom, a ti ne gledaš na me.

21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Pretvorio si mi se u ljuta neprijatelja; silom ruke svoje suprotiš mi se.

22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

Podižeš me u vjetar, posaðuješ me na nj, i rastapaš u meni sve dobro.

23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

Jer znam da æeš me odvesti na smrt i u dom odreðeni svjema živima.

24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

Ali neæe pružiti ruke svoje u grob; kad ih stane potirati, oni neæe vikati.

25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

Nijesam li plakao radi onoga koji bijaše u zlu? nije li duša moja žalosna bivala radi ubogoga?

26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

Kad se dobru nadah, doðe mi zlo; i kad se nadah svjetlosti, doðe mrak.

27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

Utroba je moja uzavrela, i ne može da se umiri, zadesiše me dani muèni.

28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

Hodim crn, ne od sunca, ustajem i vièem u zboru.

29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

Brat postah zmajevima i drug sovama.

30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

Pocrnjela je koža na meni i kosti moje posahnuše od žege.

31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

Gusle se moje pretvoriše u zapijevku, i svirala moja u plaè.