Job 30

1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

Fa ankehitriny kosa dia mihomehy ahy na dia izay tokon-jandriko aza, dia zanak’ ireo izay nolaviko tsy ho isan’ ny amboa miandry ny ondriko akory aza.

2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

Eny, mampaninona ahy ny herin’ ny tànan’ ireo. Izay efa very fahatanjahana?

3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

Manjenjena noho ny tsi-fisian-kanina sy ny mosary izy; Homankomana foana any an-tany karankaina izy, dia eo an-katoky ny loza sy ny fandringanana.

4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

Mitsongo anambodihena eo amin’ ny kirihitrala izy, ary ny fakan’ ny anjavidy no fihinany.

5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

Roahina tsy ho eo amin’ ny olona izy sady akoraina toy ny mpangalatra.

6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

Any an-dohasaha mahatsiravina no tsy maintsy itoerany, dia ao an-dava-tany sy an-dava-bato.

7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

Minananana eny amin’ ny kirihitrala izy ary mitangorona eo ambanin’ ny amiana.

8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

Zanaky ny adala izy sady zanaky ny tsy manan-kaja, ka roahina tsy ho eo amin’ ny tany.

9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

Ary ankehitriny efa ataony an-kira aho. Eny, efa ambentinteniny aho.

10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

Ataony toy ny zava-betaveta aho ka halaviriny, ary tsy menatra handrora ny tavako izy.

11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

Fa noketrahin’ Andriamanitra ny kofehiko, ka nampietreny aho; Ka dia mba nesorin’ iretsy kosa teo anatrehako ny lamboridiny.

12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

Misy androvolahy mitsangana eo ankavanako; Manosika ny tongotro hiala izy ary manandratra tovon-tany hampidirany loza amiko.

13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

Mandrava ny lalako sy manararaotra ny andravana ahy izy, nefa ny tenany tsy manan-kamonjy,

14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

Toy ny fiditra eo amin’ ny banga lehibe no fihaviny, ka avy ao amin’ ny voarava no imaonany.

15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

Voatodika hamely ahy ny fampitahorana: Manenjika ny voninahitro tahaka ny rivotra izy, ka levona tahaka ny rahona ny famonjena ahy

16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

Ary ankehitriny, raraka ato anatiko ny fanahiko. Fenjàn’ ny andro fahoriana aho.

17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

Ny alina mampahalò ny taolako ho afaka amiko, ary tsy mitsahatra ireo manotahota ahy ireo.

18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

Noho ny haben’ ny hery dia tonga tsy antonona ny akanjoko, manenda ahy tahaka ny vozon-dobaka izany.

19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

Eny, nanary ahy teo amin’ ny fotaka Izy, ka efa tahaka ny vovoka sy ny lavenona aho

20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

Mitaraina aminao aho, nefa tsy mihaino ahy Hianao; Mijoro eo aho, nefa ierenao foana.

21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Efa manjary lozabe amiko Hianao; Ny herin’ ny tananao no andrafianao ahy.

22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

Aingainao ho eny amin’ ny rivotra aho ka alefanao handeha, ary levoninao amin’ ny tafio-drivotra mifofofofo ho tsinontsinona aho.

23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

Fa fantatro fa hampodinao any amin’ ny fahafatesana aho, dia any amin’ ny trano fivorian’ ny olombelona rehetra.

24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

Kanefa tsy manainga ny tànany va ny olona, raha ianjeran’ ny rava? Ary tsy mitaraina va izy, raha tratry ny loza?

25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

Tsy nitomany ny ory va aho? Tsy nangorakoraka ny malahelo va ny fanahiko?

26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

Fa niandry ny soa aho, kanjo tonga ny ratsy; Ary nanantena ny mazava aho, kanjo avy ny maizina.

27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

Nandevilevy ny tsinaiko ka tsy nanam-pitsaharana; Nitsena ahy ny andro fahoriana.

28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

Mitsaitsaika mitafy lamba fisaonana aho sady tsy mahita masoandro; Mitsangana aho ka mitaraina eo ampivorian’ ny olona.

29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

Rahalahin’ ny amboadia aho Ary naman’ ny ostritsa.

30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

Efa mainty ny hoditro sady miendakendaka, ary efa karankaina noho ny hafanana ny taolako.

31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

Nanjary fisaonana ny lokangako. Ary feon’ ny mitomany ny sodiko.