< Job 30 >

1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
Hianagi menina kasefa vahe'mo'za kiza zokago ke hunenante'za huhaviza hunante'naze. Ana kasefa vahe'mokizmi zamafahe'za nagri sipisipima kegavama nehaza kraramina zamagra kegava hugara osu'naze.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Hagi nagrama zamagoana hankave'zamia omane'neanki'za nagrira e'za eme naza hugara osu'naze. Na'ankure hankavezmimo'a hago zamagripintira vagare'ne.
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
Ana vahe'mokizmia zamunte omanege'za, zamagaku nehu'za atre'za vu'za vahe omani ka'ma kokampi umani'ne'za, kenagera ne'zankura hake'za vano hu'naze.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Ana nehu'za trazampintira aka tra'zana hu'za nene'za, brumu zafamofo rafu'na'anena eri tasagi hu'za ne'naze.
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
Ana vahera kumapintira zamahe kasopenetre'za, kumzufa vaheku'ma nehazaza hu'za kezatizmante'naze.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
Ana'ma hazage'za vu'za, tinkagomupine muri kampine, have kampine umani'naze.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Anantegama umani'ne'za trazampi vano nehu'za, donki afu'mo'zama nehazaza hu'za ana trazampina eri tru hu'za mani'ne'za krafage hu'naze.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Hagi ana vahera zamagia omaneno neginagi vahe mani'nazanki'za zamahe kasopazage'za fre'naze.
9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
Hagi ana vahe'mokizmi mofavre naga'mo'za, nagirevare zagamera nehu'za, huhaviza hunante'naze. Ana nehu'za nagrikura kiza zokago ke hunante'za, nazeri nagaze hu'naze.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Nagra zamagri zamavurera mago havi zaga manuge'za zamefi hunenami'za, nagritera erava'o nosu'za, navufi zamavetu ahenante'naze.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Ati karima reragareaza huno Anumzamo'a knaza namino nazeri ante ravahege'za, nazano hunante'naku'ma haza zana amne hu'naze.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
Hazenke zama nehaza kasefa vahe'mo'za nazantmaga kazigatira oti'za, narotago hazage'na fre'na vano nehuge'za, kama vanufina krifu eme anaginte'naze.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Nagri'ma nazeri haviza nehu'za keonke'zama eri kazigati maka zana nehu'za, kama nevufina eme rehiza nehu'za, zamagrama antahi'zana agri'ma azahu vahera omani'ne hu'za nehaze.
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Nagri'ma ha'ma hunantenaku'ma e'nazana vahe'mo'za, maka kazigati ankariserami'za e'za eme nazeri haviza hu'naze.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Ana hige'na menina tusi koro nehugeno, zaho'mo hampo erino viaza huno knare nagima e'neruazane fenozaninena erino vu'ne.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
Hagi nagra menina hago fri'za nehugeno, natazamo'a maka zupa nazeri haviza nehie.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Kenagera zaferinanimo'a tusi nata negrigeno, ana natazamo'a naterenora novie.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
Anumzamo'a hankavenentake azantetira kukenagna huno rufitenante'ne. Ana hu'neno azantetira za'za kukenama antaninoa kenamofo nananke kama'are azerino nanankena nazeri pro hu'za nehie.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Ana huteno hapapi matevuno natrege'na, kugusopagna nehu'na tanefakna hu'noe.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
Ana hige'na naza hananegu Anumzamoka kagritega krafagea hu'noanagi, keni'arera nona osu'nane. Ana nehunka kagri kavure oti'noanagi, nagrira kamefi hunami'nane.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
Kagra karimpa ahenenantenka, hankavenentake kazanteti nazeri haviza nehane.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Kagra kagigagi zaho atrankeno eno eme nazeri sga huno nefregenka, kagra ununko atrankeno eno eme nazeri haviza hu'ne.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Ana'ma nehanke'na nagrama antahuana, kagra nahe fritenka hunantesnanke'na maka vahe'mo'zama fri'za nevaza kumatega vugahue hu'na nagesa antahi'noe.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
Hagi mago vahe'mo'ma knafima mani'neno'ma azahu zanku'ma krafama nehanigeno'a, tamagerfa huno mago'mo azana anteno aza hugahie.
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Nagrama ko'ma knare hu'na mani'ne'na, knazampima mani'za vahekura zavira atenezmante'na, zamunte omane vahekura nagu'afina tusiza hu'na keke huzmante'noe.
26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
Hianagi nagritera knare'za fore hanie hu'nama amuha'ma hu'noa zana forera osigeno, kefo zamo nagritera ne-egeno, tavi masagu'ma avegama ante'noana omegeno hanizamo e'ne.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Nagu'amo'a hazenkefi manino ne-eno mani frua osu'ne. Ana higeno maka zupa natazamo nazeri havizantfa hu'ne.
28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
Nagrira knazamo rentrako higena hanizampi vano nehu'na, tavira onke'noe. Ana nehu'na kuma amu'nompima vahe'ma vano nehazafi mani'ne'na, iza naza hugahieha nehu'na zavira ate'noe.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Ana nehu'na zavi'matoa nagerumo'a, afi kramo'ene za'za agempunane namagu'ma ostritiema nehaza namamo'enema krafama neha'aza hu'ne.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Navufgamo'a ru ko'nagifa nehegeno, zaferinanifintira tusi amuho nehuno teve rukaru hu'ne.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
Nagra hapue nehaza zavena nehe'na, nasunku zagamera nehu'na, konkena nere'na zavi zagamera hu'noe.

< Job 30 >