Job 30
1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
“Ma ugbu a, ha na-akwa m emo bụ ndị bụ ụmụntakịrị nʼebe m nọ, bụ ndị nna ha na-etorughị ndị m na-ezipụ ka ha na nkịta na-eso atụrụ m nọkọta.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Uru gịnị ka ike aka ha ga-abara m, ebe ọ bụ na ha adịghịkwa ike?
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
Ha bụ ndị ike gwụrụ site nʼụkọ na agụụ, ha na-agagharị nʼala kpọrọ nkụ na-awagharịkwa nʼime ọzara nʼabalị.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Nʼala ọhịa ka ha na-atụrị ahịhịa nnu, mgbọrọgwụ osisi brum bụkwa nri ha.
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
A chụpụrụ ha site nʼetiti ndị mmadụ ibe ha, a na-etiso ha mkpu dịka ha bụ ndị ohi.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
A chụpụrụ ha ka ha gaa biri nʼala iyi mmiri na-adịghị. Ha bi nʼetiti ọgba nkume na ọnụ a tụrụ nʼime ala.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Ha na-eme ụzụ nʼọhịa dịka ụmụ anụmanụ, na-ejikọta onwe ha nʼahịhịa toro nʼokpuru osisi.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Ha bụ ndị e ledara anya, ndị na-enweghị aha, e sitere nʼala ahụ chụpụ ha.
9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
“Ma ugbu a, abụrụla m ihe ụmụ okorobịa ji abụ abụ ịkwa emo; abụrụkwala m okwu ha ji anọpụrụ ụbọchị.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Abụ m ihe ịsọ oyi nye ha, ha adịghị abịakwa m nso; ha anaghị egbu oge igbu m asọ mmiri nʼihu.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Ma ugbu a, ebe ọ bụ na Chineke atọpụla eriri ụta m ma kpagbuo m, o nwekwaghị ihe ha na-adịghị eme nʼihu m.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
Nʼaka nri m mba ndị a na-ebuso m agha. Ha na-esiri ụkwụ m ọnya, ha na-ewuli mgbidi ha nọchibido m.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Ha na-etiwasị ụzọ m, ha kwadoro mmekpa ahụ m. ‘O nweghị onye ga-enyere ya aka,’ ka ha na-ekwu.
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Ha na-abịakwasị m dịka ndị sitere ebe e tipuru mgbidi; nʼetiti mbibi ya ha na-enu onwe ha enute nʼebe m nọ.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Oke egwu abịakwasịla m; ugwu m adịla ka ihe ifufe buuru, nchekwa m agabigala dịka igwe ojii.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
“Ugbu a, ndụ m ji nwayọọ nwayọọ na-agabiga; ụbọchị ahụhụ ejidela m.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Abalị na-esewasị ọkpụkpụ m, ihe mgbu m nke na-ata ata enweghị ezumike.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
Nʼoke ike ya, Chineke na-adịrị m ka uwe; ọ na-ekechi m dịka olu uwe m.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Ọ na-atụba m nʼime apịtị, mee ka m ghọọ ntụ na aja.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
“Chineke m, anam etiku gị ma ị dịghị aza m; anam eguzo ọtọ, ma naanị anya ka i lere m.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
Ị na-emegide m na-enweghị obi ebere; i ji aka gị dị ike megide m.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Ị na-ejide m nʼike welie m elu chụba m nʼoke ifufe, ị na-eme ka m bụrụ onye na-akwụfegharị nʼoke ifufe nke mmiri.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Amara m na ị ga-eweda m ruo ọnwụ; ruo nʼebe e debeere mmadụ niile dị ndụ.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
“Nʼezie, ọ dịghị onye na-emegide onye e tidara nʼala; mgbe ọ na-eti mkpu nʼọnọdụ nhụju anya ya na-achọ enyemaka.
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Ọ bụ na m akwaghị akwa nʼihi ndị nọ na nsogbu; ọ bụ na mmụọ m erughị ụjụ nʼihi ndị ogbenye?
26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
Ma mgbe m lere anya ihe ọma, ihe ọjọọ bịara; mgbe m lere anya ìhè, mgbe ahụ ka ọchịchịrị bịara.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Obi m anaghị ezu ike nʼime m; ụbọchị ahụhụ na-ezute m.
28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
Ana m agagharị na-eji nji ma ọ bụghị nʼihi oke anwụ. Eguzola m ọtọ nʼọgbakọ ndị mmadụ tikuo ha ka ha nyere m aka.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Abụrụla m nwanne nkịta ọhịa; onye ya na ikwighịkwighị na-esogharị.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Akpụkpọ ahụ m na-eji nji na-ekpe iwere; anụ ahụ m na-anụ ọkụ dịka ihe a kwanyere ọkụ.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
Ụda ụbọ akwara m bụ ụda iru ụjụ; ụda ọja m bụkwa ụda iti mkpu akwa.
