Job 30
1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
“Amma yanzu suna yi mini ba’a waɗanda na girme su, waɗanda iyayensu maza ba su isa su zama karnukan kiwon garken tumakina ba.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Ina amfani ƙarfin hannuwansu gare ni, tun da ba su da sauran kuzari?
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
Duk sun rame don rashi da yunwa, suna yawo a gaigayar ƙasa a kufai da dare.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
A cikin jeji suna tsinkar ganyaye marasa daɗi, jijiyoyin itacen kwakwa ne abincinsu.
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
An kore su daga cikin mutanensu, aka yi musu ihu kamar ɓarayi.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
An sa dole su zauna a kwazazzabai da kuma cikin kogunan duwatsu da kuma cikin ramummuka cikin ƙasa.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Suka yi ta kuka kamar dabbobi a jeji, suka taru a ƙarƙashin sarƙaƙƙiya.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Mutane marasa hankali marasa suna, an kore su daga ƙasar.
9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
“Yanzu kuma’ya’yansu maza su suke yi mini ba’a cikin waƙa na zama abin banza a gare su.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Suna ƙyamata suna guduna; suna tofa mini miyau a fuska.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Yanzu da Allah ya kunce bakana ya ba ni wahala sun raba ni da mutuncina.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
A hannun damana’yan tā-da-na-zaune-tsaye sun tayar; sun sa tarko a ƙafafuna, sun yi shirin hallaka ni.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Sun ɓata mini hanyata; sun yi nasara cikin hallaka ni, ba tare da wani ya taimake su ba.
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Suka nufo ni daga kowane gefe; suka auko mini da dukan ƙarfinsu.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Tsoro ya rufe ni; an kawar mini mutuncina kamar da iska, dukiyata ta watse kamar girgije.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
“Yanzu raina yana ƙarewa; kwanakin wahala sun kama ni.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Dare ya huda ƙasusuwana; ina ta shan azaba ba hutawa.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
A cikin girman ikonsa Allah ya zama kamar riga a jikina; ya shaƙe ni kamar wuyan rigata.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Ya jefa ni cikin laka, na zama ba kome ba sai ƙura da toka.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
“Na yi kuka gare ka ya Allah, amma ba ka amsa mini ba. Na tashi tsaye, amma sai ka dube ni kawai.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
Ka dube ni ba tausayi; Ka kai mini hari da ƙarfin hannunka.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Ka ɗaga ni sama ka ɗora ni a kan iska; ka jujjuya ni cikin hadari.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Na san za ka sauko da ni ga mutuwa zuwa wurin da kowane mai rai zai je.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
“Ba shakka ba mai ɗora hannu a kan mutumin da yake cikin wahala. Lokacin da ya yi kukan neman taimako a cikin wahalarsa.
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Ashe ban yi kuka domin waɗanda suke cikin damuwa ba? Ko zuciyata ba tă yi baƙin ciki domin matalauta ba?
26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
Duk da haka sa’ad da nake begen abu mai kyau, mugun abu ne ya zo; Sa’ad da nake neman haske, sai duhu ya zo.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Zuciyata ba tă daina ƙuna ba; ina fuskantar kwanakin wahala.
28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
Na yi baƙi ƙirin, amma ba rana ce ta ƙona ni ba. Na tsaya a cikin mutane, na kuma yi kuka don taimako.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Na zama ɗan’uwan diloli, na zama abokan mujiyoyi.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Fatar jikina ta yi baƙi tana ɓarewa; jikina yana ƙuna da zazzaɓi.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
Garayata ta zama ta makoki, sarewata kuma ta zama ta kuka.
