Job 30
1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
“To sani koro gijara, kata obedo ni gin jomatindo ahinya kuoma, ma kata mana wuonegi ne ok anyal yienegi kata mana konyo guogi rito jamba.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Ne gin joma tekregi oserumo kendo manyap ma ok nyal timona gimoro amora.
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
Negineno malich nikech chan gi kech mane gin-go kendo ne gidangʼni koni gi koni gotieno e piny motwo, kendo e piny mokethore modongʼ gunda.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Negibayo ei thim koni gi koni ka gimanyo chiemo, kendo tiende yien maonge ndhandhu ema nobed chiembgi.
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
Ne iriembogi gi mahu mana ka gima gin jokwoge.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
Nyaka ne gidag mana e aore modwono, kendo ei rogo mag lwendni.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Ne giywak e bunge mana kondiegi kendo ne gilak ei bunge.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Ne gin joma nono maonge nying, omiyo noriembgi gia e piny.
9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
“To koro yawuotgi jara ka giwer, makoro aselokora ngero ma gigoyo e kindgi.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Gisin koda kendo ok gidwara butgi; ok lich negi kata ka gingʼulo olawo e wangʼa.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Sani koro gimwomore kuoma nikech Nyasaye osetieko tekrena kendo ogoya gi masira.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
Jonjoregi monja gie batha korachwich; gichikona obadho, kendo gikunyona buche mondo apodhie.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Giketho yora, gidwaro tieka chuth. Giwacho ni, ‘Onge ngʼama nyalo konye.’
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Gidonjo kuoma ka pi madonjo e hotogoro maduongʼ kata ka joma muomo ohinga kama ogore piny.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Masiche oola; mi duongʼna osekadho ka yamo, kendo kwe ma an-go osekadho ka boche polo.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
“Sani koro ngimana rumo mos mos; kendo chandruok omaka.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Kochopo otieno to chokena muodore amuoda, kendo rem ma an-go ok miya yweyo.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
Nyasaye ngʼwana gi ngʼuta kuom chandruok mangʼeny ma asebedogo kendo tuo noketho denda, machalo mana gi nanga morido ngʼuta matek.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Ne owita nyaka ei chwodho, mi alokora buru.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
“Aywagorani, yaye Nyasaye, to itamori dwoko; achungʼ e nyimi to ingʼiya angʼiya.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
Ilokona kiti kendo ibedo mager koda; isanda gi badi maratego.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Iyudha kendo iliera e kor yamo, irunda ewi apaka.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Angʼeyo ni ibiro tera nyaka e tho, nyaka kama ochan ne joma ngima duto.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
“Ongʼere ni ngʼama osehinyore ok nyal monj kendo, to oywak mana ni mondo okonye e chandruokne.
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Donge aseywago joma ni e chandruok? Donge chunya bedo malit kaparo jodhier?
26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
Ne ageno yudo mor kod ler; to rach kod mudho ema nobirona.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Iya nyawni ma ok rum; kendo ndalo mag chandruok ema ochoma.
28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
Pien denda lokore maratengʼ to ok nikech chiengʼ marieny matek; achungʼ e dier chokruok, kendo aywak mondo okonya.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Achalo ngʼama nonywol kaachiel gi ondiegi, bende achalo osiep tula.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Pien denda olokore ratengʼ kendo opokore; kendo wich bar oowo denda ka mach.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
Thuma mar nyatiti olokore gir kuyo, kendo asili mara olokore gir dengo.
