Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
Tukun wik sac, na Job el fah kasla ac selngawi len se ma osweyukla el.
2 og Job tog til Orde og sagde:
El fahk,
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
“O God, selngawiya fong se ma srimetak nga ah; Ac len se ma osweyukla nga!
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
O God, ekulla len sac nu ke lohsr lulap. Nimet kom sifil esam len sac; Ac tia pac lela tuh in oasr kalem tolak len sac.
5 Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
Oru tuh in sie len ohkok ac lohsr matoltol; Afinya ke pukunyeng, ac kosrala kalmen faht uh liki.
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
Eela fong sac liki yac uh, Ac tia lela in sifil oekyuk.
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Oru tuh in wangin koanon fong sac, Sie fong wangin pusren engan lohngyuk.
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
Lela tuh mwet inutnut in selngawi len sac, Elos su etu in pirakak kosro sulallal Leviathan.
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
Lela tuh itu Nasren in tia tolak, Ac oru tuh lohsr lun fong sac in lohsr na, ac tia sifil kalmelik.
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
Selngawiya fong sac lah pwanang nga isusla, Ac oru nga pula ma upa ac keok.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
“Nga ke ngan misa na insien nina kiuk ah, Ku ke pacl se na ma osweyukla nga ah.
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Mwe mea nina kiuk ah in sruokyuwi finyepal? Mwe mea elan katitiyu?
13 Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
Nga funu misa na in pacl sac, nga lukun mongla na in pacl inge,
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
Oanna motul oana tokosra, ku mwet leum Su sifil musaela inkul matu sin mwet leum uh.
15 blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
Nga lukun motul na oana fisrak Su nwakla lohm selos ke gold ac silver,
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
Ku motul oana sie tulik fusr ma misa na meet liki el isusla uh.
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
In kulyuk uh, mwet koluk ac tila orekma koluk, Ac mwet orekma su totola elos eis pacl in mongla lalos ke elos oan in kulyuk uh.
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
Mwet sruoh ma misa tari elos muta in misla, Ac elos sukosok liki pusren sapsap ac kas kou.
19 små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
Mwet nukewa ac sun misa — mwet pwengpeng oayapa mwet tia eteyu — Ac mwet foko elos sukosokla.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
“Efu ku kom oru tuh mwet uh in mutana in moul keok? Efu ku kom sang kalem in tolak mwet asor?
21 dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
Elos tupanna elos in misa, a elos tiana misa. Elos lungse kulyuk uh liki kutena mwe kasrup.
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
Elos ac tiana engan nwe ke na elos misa ac pukpuki.
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
God El okanlana ma ac sikyak nu selos tok uh, Ac El kosralosla tuh elos in tia ku in oru kutena ma.
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
Nga tia mongo — nga tung na, Ac nga tia ku in kutongya sasao luk.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
Ma nukewa ma nga sangeng ac sensen kac uh sikyak.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!
Wangin misla nu sik, wangin mongla luk, Ac wangin saflaiyen mwe lokoalok nu sik.”
