< Job 3 >

1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
此後約伯開口詛咒自己的生日。
2 og Job tog til Orde og sagde:
約伯開始說：
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
願我誕生的那日消逝，願報告「懷了男胎」的那夜滅亡。
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
願那日成為黑暗，願天主從上面不再尋覓它，再沒有光燭照它。
5 Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
願黑暗和陰影玷污它，濃雲遮蓋它，白晝失光的晦暗驚嚇它。
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
願那夜常為黑暗所制，不讓它列入年歲中，不讓它算在月分裏。
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
願那夜孤寂煢獨，毫無歡呼之聲。
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
願那詛咒白日者，有術召喚海怪者，前來詛咒那夜。
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
願晨星昏暗，期待光明而光明不至，也不見晨光熹微，
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
因為它沒有關閉我母胎之門，遮住我眼前的愁苦。
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
我為何一出母胎沒有立即死去﹖為何我一離母腹沒有斷氣﹖
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
為何兩膝接住我﹖為何兩乳哺養我﹖
13 Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
不然現今我早已臥下安睡了，早已永眠獲得安息了，
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
與那些為自己建陵墓的國王和百官，
15 blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
與那些金銀滿堂的王侯同眠；
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
或者像隱沒的流產兒，像未見光明的嬰孩；
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
在那裏惡人停止作亂，在那裏勞悴者得享安寧；
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
囚徒相安無事，再不聞督工的呼叱聲，
19 små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
在那裏大小平等，奴隸脫離主人。
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
為何賜不幸者以光明，賜心中憂苦者以生命﹖
21 dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
這些人渴望死，而死不至；尋求死亡勝於寶藏，
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
見到墳墓，感覺歡樂，且喜樂達於極點!
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
人的道路，既如此渺茫，天主為何賜給他生命，又把他包圍﹖
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
歎習成了我的食物，不停哀嘆有如流水。
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
我所畏懼的，偏偏臨於我身；我所害怕的，卻迎面而來。
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!
我沒有安寧，也沒有平靜，得不到休息，而只有煩惱。

< Job 3 >