Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Yobu n’ayongera okwogera kwe bw’ati nti,
2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
“Nga Katonda bw’ali omulamu, agaanye okusala ensonga yange mu mazima, oyo Ayinzabyonna, aleetedde emmeeme yange okulumwa,
3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
gye nkomye okuba nga nkyalina obulamu mu nze, omukka gwa Katonda nga gukyali mu nnyindo zange,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
emimwa gyange tegijja kwogera butali butuukirivu, era olulimi lwange terujja kwogera bulimba.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Sirikkiriza nti muli batuufu; okutuusa lwe ndifa, siryeggyako bugolokofu bwange.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Nzija kwongera okunywerera ku butuukirivu bwange obutabuleka; omutima gwange tegunsalira musango nga nkyali mulamu.
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
“Abalabe bange babeere ng’abakozi b’ebibi, n’abo abangolokokerako babeere ng’abatali batuukirivu!
8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Kubanga ssuubi ki oyo atalina Katonda ly’aba nalyo ng’asaliddwako, nga Katonda amuggyeko obulamu?
9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
Katonda awulira okukaaba kwe ng’ennaku emujjidde?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
Alifuna essanyu mu oyo Ayinzabyonna? Aliyita Katonda ebbanga lyonna?
11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Nzija kubayigiriza ebikwata ku maanyi ga Katonda; ebikwata ku oyo Ayinzabyonna sijja kubikweka.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
Weekalirize bino byonna bye mwerabiddeko, lwaki kaakano okwogera ebyo ebitalina makulu?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
“Eno y’empeera Katonda gy’awa abakozi b’ebibi, omugabo omuntu omujoozi gw’afuna okuva eri oyo Ayinzabyonna:
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
Abaana be ne bwe baba bangi batya, enkomerero yaabwe kitala; ezzadde lye teririfuna byakulya bibamala.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Abo abaliwona kawumpuli, balifa ne baziikibwa, ne bannamwandu baabwe tebalibakaabira.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
Wadde ng’atereka effeeza ng’enfuufu, n’engoye ng’entuumo y’ebbumba,
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
ebyo bye yeeterekera omutuukirivu y’alibyambala, era abo abatalina musango be baligabana effeeza ye.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Ennyumba gy’azimba eribeera ng’ey’ekiwojjolo; ng’akasiisira akazimbiddwa omukuumi.
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
Agenda okwebaka nga mugagga, naye ekyo tekiddemu kubaawo, kubanga alizuukuka nga byonna biweddewo.
20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Entiisa erimuzingako ng’amataba; kibuyaga amutwala ekiro mu kyama.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Embuyaga ey’ebuvanjuba emutwalira ddala n’agenda; emuggya mu kifo kye n’amaanyi.
22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
Emukuba awatali kusaasira, ng’adduka ave mu maanyi gaayo.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Erimukubira engalo zaayo, n’emusiiya okuva mu kifo kye.”
