Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Job, poursuivant l’exposé de son thème, dit:
2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
Par le Dieu vivant, qui a supprimé mon droit, par le Tout-Puissant qui m’a rempli d’amertume!
3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
Tant que j’aurai la force de respirer, et que le souffle de Dieu sera dans mes narines,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
mes lèvres ne diront pas d’injustice, ma langue ne proférera pas de fausseté.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
A Dieu ne plaise que je vous donne raison! Jusqu’à mon dernier soupir, je ne dépouillerai point mon intégrité;
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
je m’accroche à ma vertu, sans lâcher prise; ma conscience ne me fait honte d’aucun de mes jours.
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Qu’il en soit de mon ennemi comme du méchant, de mon adversaire comme du malfaiteur!
8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Car quel sera l’espoir de l’impie lorsque Dieu arrachera, ravira son âme?
9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
Ses cris seront-ils entendus de Dieu, lorsque les tourments viendront l’assaillir?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
Trouvera-t-il du réconfort dans le Tout-Puissant? Osera-t-il l’invoquer en tout temps?
11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Je vais vous montrer à l’œuvre la main de Dieu, et les desseins du Tout-Puissant, je ne les cacherai point.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
Mais quoi! Vous avez tous vu ce qu’il en est! Pourquoi donc tenir de si vains discours?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
Voici la part que Dieu assigne à l’homme impie, l’héritage que les violents reçoivent du Tout-Puissant:
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
si ses enfants se multiplient, c’est pour le glaive; ses descendants n’auront pas de quoi manger à leur faim.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Les siens qui auront survécu, la peste les enterrera, et ses veuves ne pleureront pas.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
S’Il amasse de l’argent comme la poussière, s’il entasse des vêtements comme le limon,
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
il pourra les entasser, mais c’est le juste qui les endossera, c’est l’homme de bien qui se partagera son argent.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
La maison qu’il s’est bâtie est comme celle de la teigne, comme la hutte construite par le guetteur.
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
En pleine opulence il succombe et n’est pas enseveli; il ouvre les yeux, et il n’est déjà plus.
20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Les frayeurs l’atteignent comme une trombe d’eau; de nuit, l’ouragan l’enlève.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Le vent d’Est l’emporte et le fait disparaître; il l’arrache violemment de sa demeure.
22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
Dieu l’accable, sans ménagement, de ses traits: il faut qu’il s’enfuie pour échapper à ses coups.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
On bat des mains à son sujet, et on accompagne de ricanements sa disparition.
