Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Job reprit son discours et dit:
2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
Par le Dieu vivant qui me refuse justice, par le Tout-Puissant qui remplit mon âme d’amertume:
3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
aussi longtemps que j’aurai la respiration, que le souffle de Dieu sera dans mes narines,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
mes lèvres ne prononceront rien d’inique, ma langue ne proférera pas le mensonge.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Loin de moi la pensée de vous donner raison! Jusqu’à ce que j’expire, je défendrai mon innocence.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
J’ai entrepris ma justification, je ne l’abandonnerai pas; mon cœur ne condamne aucun de mes jours.
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Que mon ennemi soit traité comme le méchant! Que mon adversaire ait le sort de l’impie!
8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Quel sera l’espoir de l’impie quand Dieu le retranchera, quand il retirera son âme?
9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
Est-ce que Dieu écoutera ses cris, au jour où l’angoisse viendra sur lui?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
Trouve-t-il ses délices dans le Tout-Puissant? Adresse-t-il en tout temps ses prières à Dieu?
11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Je vous enseignerai la conduite de Dieu, et je ne vous cacherai pas les desseins du Tout-Puissant.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
Voici que vous-mêmes, vous avez tous vu; pourquoi donc discourez-vous en vain?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
Voici la part que Dieu réserve au méchant, l’héritage que les violents reçoivent du Tout-Puissant.
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
S’il a des fils en grand nombre, c’est pour le glaive; ses rejetons ne seront pas rassasiés de pain.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Ses survivants seront ensevelis dans la mort, leurs veuves ne les pleureront pas.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
S’il amasse l’argent comme la poussière, s’il entasse les vêtements comme la boue,
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
c’est lui qui entasse, mais c’est le juste qui les porte, c’est le juste qui hérite de ton argent.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Sa maison est comme celle que bâtit la teigne, comme la hutte que se construit le gardien des vignes.
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
Le riche se couche, c’est pour la dernière fois; il ouvre les yeux, il n’est plus.
20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Les terreurs fondent sur lui comme des eaux, un tourbillon l’enlève au milieu de la nuit.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Le vent d’orient l’emporte, et il disparaît; il l’arrache violemment de sa demeure.
22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
Dieu lance sur lui ses traits sans pitié, il fuit éperdu loin de sa main;
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
on bat des mains à son sujet, de sa demeure on siffle sur lui.
