< Job 27 >
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Job also added, taking up his parable, and said:
2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
As God liveth, who hath taken away my judgment, and the Almighty, who hath brought my soul to bitterness,
3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
As long as breath remaineth in me, and the spirit of God in my nostrils,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
My lips shall not speak iniquity, neither shall my tongue contrive lying.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
God forbid that I should judge you to be just: till I die I will not depart from my innocence.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
My justification, which I have begun to hold, I will not forsake: for my heart doth not reprehend me in all my life.
7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Let my enemy be as the ungodly, and my adversary as the wicked one.
8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
For what is the hope of the hypocrite if through covetousness he take by violence, and God deliver not his soul?
9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
Will God hear his cry, when distress shall come upon him?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
Or can he delight himself in the Almighty, and call upon God at all times?
11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
I will teach you by the hand of God, what the Almighty hath, and I will not conceal it.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
Behold you all know it, and why do you speak vain things without cause?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
This is the portion of a wicked man with God, and the inheritance of the violent, which they shall receive of the Almighty.
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
If his sons be multiplied, they shall be for the sword, and his grandsons shall not be filled with bread.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
They that shall remain of him, shall be buried in death, and his widows shall not weep.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
If he shall heap together silver as earth, and prepare raiment as clay,
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
He shall prepare indeed, but the just man shall be clothed with it: and the innocent shall divide the silver.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
He hath built his house as a moth, and as a keeper he hath made a booth.
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
The rich man when he shall sleep shall take away nothing with him: he shall open his eyes and find nothing.
20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Poverty like water shall take hold on him, a tempest shall oppress him in the night.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
A burning wind shall take him up, and carry him away, and as a whirlwind shall snatch him from his place.
22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
And he shall cast upon him, and shall not spare: out of his hand he would willingly flee.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
He shall clasp his hands upon him, and shall hiss at him, beholding his place.