< Job 24 >

1 Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
“Poukisa Toupwisan an pa mete tan nan rezèv? E poukisa sila ki konnen Li yo pa wè jou Li yo?
2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
Kèk retire limit bòn yo. Yo sezi e devore bann mouton yo.
3 faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
Yo pouse fè ale bourik a òfelen yo, yo pran bèf a vèv la kon garanti.
4 de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
Yo pouse endijan yo akote wout la. Malere peyi a oblije kache nèt.
5 Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
Gade byen, kon bourik mawon nan dezè a, yo vin parèt pou chache manje. Dezè a bay yo anpil manje pou pitit yo.
6 De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
Yo rekòlte nan chan a lòt yo, e ranmase nan chan rezen a mechan yo.
7 Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
Yo pase lannwit lan toutouni san rad, e yo pa gen pwotèj kont fredi a.
8 De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
Yo mouye ak lapli mòn yo, e yo anbrase wòch yo akoz mank pwotèj yo.
9 - Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
Lòt yo sezi òfelen an soti nan tete a, e kont malere a, yo pran garanti.
10 Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
Se yo ki koz malere a ale toutouni san rad, kap pote pakèt akoz grangou.
11 mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
Anndan miray moun sa yo, yo pwodwi lwil. Yo foule li nan preswa, men yo swaf.
12 De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
Depi nan vil la, moun yo plenyen fò, e nanm a sila ki blese yo pouse gwo plent, men Bondye pa prete atansyon de foli sa a.
13 Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
“Gen lòt moun ki fè rebèl kont limyè a. Yo pa vle konnen pa li, ni rete nan chemen li yo.
14 Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
Asasen an leve granmmaten. Li touye malere a ak endijan an. Nan lannwit, se yon vòlè li ye.
15 Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
Zye adiltè a tann lannwit rive; li di: ‘Zye p ap janm wè m.’ Li kouvri figi li.
16 I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
Nan fènwa, yo fouye anndan kay yo. Yo fèmen yo menm pandan jounen an. Yo pa konnen limyè.
17 For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
Paske pou li maten se menm jan ak fènwa a byen pwès, tèlman li abitye ak gwo perèz nan fènwa pwès la.
18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
“Se kim yo ye k ap monte sou dlo. Pòsyon pa yo modi sou latè. Yo pa tankou chan rezen yo.
19 Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol h7585)
Sechrès ak chalè manje dlo lanèj la. Menm jan tou, Sejou Lanmò fè sila ki te peche yo. (Sheol h7585)
20 Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
Vant manman an va bliye li. Vè va manje li byen dous, jiskaske moun pa sonje l ankò. Konsa, mechanste la va kase tankou yon pyebwa.
21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
Li fè tò a fanm esteril la. Li pa gen mizerikòd pou li.
22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
Men Bondye konsève pwisan an pa lafòs Li. Li vin gwo, men lavi li pa asire.
23 han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
Bondye bay yo sekirite e yo repoze ladan l. Zye Li veye tout sa yo fè.
24 Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
Yo leve wo pou yon ti tan, e yo ale. Konsa, yo vin rale ba e tankou tout lòt bagay, yo pote ale. Menm tankou tèt sereyal, yo koupe, yo retire.
25 Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
Alò, si se pa konsa li ye, se kilès ki kab fè prèv ke m bay manti, oswa anile pawòl mwen yo?”

< Job 24 >