< Job 23 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Job prit la parole et dit:
2 "Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
Maintenant encore ma plainte est une révolte, Mais la souffrance étouffe mes soupirs.
3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
Oh! Si je savais où le trouver, Si je pouvais arriver jusqu’à son trône,
4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
Je plaiderais ma cause devant lui, Je remplirais ma bouche d’arguments,
5 vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
Je connaîtrais ce qu’il peut avoir à répondre, Je verrais ce qu’il peut avoir à me dire.
6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
Emploierait-il toute sa force à me combattre? Ne daignerait-il pas au moins m’écouter?
7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
Ce serait un homme droit qui plaiderait avec lui, Et je serais pour toujours absous par mon juge.
8 Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
Mais, si je vais à l’orient, il n’y est pas; Si je vais à l’occident, je ne le trouve pas;
9 jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
Est-il occupé au nord, je ne puis le voir; Se cache-t-il au midi, je ne puis le découvrir.
10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
Il sait néanmoins quelle voie j’ai suivie; Et, s’il m’éprouvait, je sortirais pur comme l’or.
11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
Mon pied s’est attaché à ses pas; J’ai gardé sa voie, et je ne m’en suis point détourné.
12 fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
Je n’ai pas abandonné les commandements de ses lèvres; J’ai fait plier ma volonté aux paroles de sa bouche.
13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
Mais sa résolution est arrêtée; qui s’y opposera? Ce que son âme désire, il l’exécute.
14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
Il accomplira donc ses desseins à mon égard, Et il en concevra bien d’autres encore.
15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
Voilà pourquoi sa présence m’épouvante; Quand j’y pense, j’ai peur de lui.
16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
Dieu a brisé mon courage, Le Tout-Puissant m’a rempli d’effroi.
17 thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.
Car ce ne sont pas les ténèbres qui m’anéantissent, Ce n’est pas l’obscurité dont je suis couvert.

< Job 23 >