Job 23
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Alors Job prit la parole et dit:
2 "Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
Oui, aujourd’hui ma plainte est amère, et pourtant ma main retient mes soupirs.
3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
Oh! Qui me donnera de savoir où le trouver, d’arriver jusqu’à son trône!
4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
Je plaiderais ma cause devant lui, et je remplirais ma bouche d’arguments.
5 vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
Je saurais les raisons qu’il peut m’opposer, je verrais ce qu’il peut avoir à me dire.
6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
M’opposerait-il la grandeur de sa puissance? Ne jetterait-il pas au moins les yeux sur moi?
7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
Alors l’innocent discuterait avec lui, et je m’en irais absous pour toujours par mon juge.
8 Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
Mais si je vais à l’orient, il n’y est pas; à l’occident, je ne l’aperçois pas.
9 jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
Est-il occupé au septentrion, je ne le vois pas; se cache-t-il au midi, je ne puis le découvrir.
10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
Cependant il connaît les sentiers où je marche; qu’il m’examine, je sortirai pur comme l’or.
11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
Mon pied a toujours foulé ses traces; je me suis tenu dans sa voie sans dévier.
12 fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
Je ne me suis pas écarté des préceptes de ses lèvres; j’ai fait plier ma volonté aux paroles de sa bouche.
13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
Mais il a une pensée: qui l’en fera revenir? Ce qu’il désire, il l’exécute.
14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
Il accomplira donc ce qu’il a décrété à mon sujet, et de pareils desseins, il en a beaucoup.
15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
Voilà pourquoi je me trouble en sa présence; quand j’y pense, j’ai peur de lui.
16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
Dieu fait fondre mon cœur; le Tout-Puissant me remplit d’effroi.
17 thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.
Car ce ne sont pas les ténèbres qui me consument, ni l’obscurité dont ma face est voilée.
