Job 22
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Le hoe ty natoi’ i Elifaze nte-Temane:
2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Mahasoa an’Andrianañahare hao t’indaty? mahafitoloñ’aze hao t’ie bey moko?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Mahafale i El-Sadai hao t’ie vantañe? aman-tambe’e hao te fonire’o tsy aman-kila o sata’oo?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?
Ty fañeveña’o ama’e hao ty añendaha’e azo hizaka’e?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Tsy mitoabotse hao o tahi’oo? Tsi-vatse o hakeo’oo!
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Nangala’o tsoake ami’ty tsy vente’e i rahalahi’oy, vaho hinoli’o hiboridañe.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Tsy nanjotsoa’o rano ty taliñiereñe hinoma’e, vaho nitana’o amy salikoeñey ty mahakama.
8 Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.
Tompo’ ty tane toy ty fanalolahy; vaho mpioneñe ao ty aman-kasy.
9 Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Nampolie’o hara’e o vantotseo, vaho navitso’o ty taña’ o bode-raeo.
10 Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Toly t’ie arikoboñem-pandrike, naho itsoborean-ka’endrahañe;
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
an-kamoromoroñañe tsy hahaisaha’o, vaho mandipots’azo ty rano bey.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!
Tsy andindin-dikerañe ao hao t’i Andrianañahare? Isaho ka ty haabo’ o vasiañeo, t’ie an-tiotiots’ eñe.
13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Hoe irehe: Ino ty arofoanan’ Añahare? hahafiranga o ieñe milodolodoo hao ty fizakà’e?
14 Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"
Mañibok’ aze o rahoñe mikopokeo tsy hahavazohoa’e, vaho an-kivoho’ i likerañey ty fidraidraita’e.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,
Horihe’o hao i lalañe haehae nilià’ ondaty tsereheñeoy?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
O sinintoñe aolo’ ty andro’eo; ie sinaon-drano-vohitse o faha’eo,
17 som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"
ie nanao ty hoe aman’ Añahare: Ihankaño zahay; naho, Ino ty mete hanoa’ i El-Sadai?
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.
Mbe natsafe’e hasoa avao ty anjomba’e. Fe lavits’ ahy ty famerea’ o tsivokatseo.
19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Oni’ o vañoñeo Izay, le fale, iankahafa’ o malioo añ’ inje,
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
[ami’ty hoe]: Toe naitoeñe o malaiñe anaio, niforototoe’ ty afo o vara’ iareoo.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
Aa le mifampilongoa ama’e, hanintsiña’o, hitotsaha’ ty soa.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!
Ehe, rambeso am-palie’e ty Hake, vaho ahajao añ’arofo’o ao o tsara’eo.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Mimpolia amy El-Sadai le ho vaoen-drehe, ampisitaho lavitse i kiboho’oy ty tsy to.
24 kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
Ahajao an-debok’ ao ty vara, ty volamena’ i Ofire amo vato an-torahañeo.
25 så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
Le i El-Sadai ty ho vara’o, ie ty volafoty ki’e ama’o,
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.
vaho hifalea’o t’i El-Sadai, le hampiandrae’o aman’ Añahare ty lahara’o.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Hihalaly ama’e irehe, le hijanjiña’e, ie havaha’o o nifantà’oo.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;
Hisafiry irehe, le ho tafetetse vaho hireandreañe amo lala’oo ty hazavàñe.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;
Naho eo ty areke, le hanoa’o ty hoe: tsiringèvotse! ty mirè-batañe ro haha.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Havotso’e hao ty tsy malio tahiñe, hañaha azo ty faliom-pità’o.
