< Job 22 >
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Na Eliphaz el fahk,
2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
“Ku oasr sie mwet, finne mwet ma lalmwetmet emeet uh, Su oasr sripa nu sin God?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Ku orekma lom fin arulana suwohs, ya ac akwoye God? Kom fin tia oru kutena ma koluk, ya ac ku in kasrel?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?
Tia ke sripen kom sangeng sin God Pa oru Elan kai kom, ku nununkekom an.
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Mo, ma ke sripen arulana yokla ma koluk lom; Oayapa ke ma koluk nukewa ma kom oru an.
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Ke kom oru tuh sie mwet lim in akfalyela mani ma el ngisrala sum uh, Oana kom in sarukla nuknuk ma el nukum uh ac oru tuh elan koflufolla.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Kom tuh srunga sang kof nimen mwet su totola, Ac sranga pac sang mwe mongo nu selos su masrinsral.
8 Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.
Kom tuh orekmakin ku lom ac wal lom In eisla acn uh nufon.
9 Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Kom tia falkin lah kom tia wi kasru katinmas, A kom oayapa pisre ma lun tulik mukaimtal, ac oralos koluk.
10 Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Ke ma inge sruhf puspis raunikomla ac akola in sruokkomi, Ac inge kom muta in sangeng na lulap.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
Arulana yokla lohsr ingena, oru kom tia ku in liye, Ac sie sronot lulap afinkomla.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!
“Ya God El tia muta yen fulatlana inkusrao Ac ngeti nu fin itu uh, finne itu uh oan yen fulat?
13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
A kom siyuk, ‘Mea God El etu? Pukunyeng uh okanulla, na El ac nununkekut fuka?’
14 Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"
Kom nunku mu pukunyeng matoltol uh kosrala mutal Elan tia liye, Ke El forfor fin acn engyeng uh.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,
“Ya kom wotela sum tari mu kom ac fahsrna ke inkanek Ma mwet koluk uh fahsr kac pacl nukewa uh?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Meet liki na pacl in misa lalos, Elos pahtkakinyukla tari ke sie sronot.
17 som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"
Mwet inge mwet pilesru God, Ac elos nunku mu wangin ma El ku in oru nu selos.
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.
Sruhk God pa tuh akinsewowoyalos ke kasrpalos — Nga tia ku in kalem ke nunak lun mwet koluk uh.
19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Mwet wo uh engan, ac mwet wangin mwata elos israsr Ke elos liye lah kalyeiyuk mwet koluk uh.
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
Ma nukewa lun mwet koluk uh kunausyukla, Ac e uh esukak kutena ma su lula.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
“Inge, Job, akmisye kom nu sin God, Ac nimet oral oana sie mwet lokoalok; Kom fin suk misla, na El ac akinsewowoye kom.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!
Eis mwe luti ma El sot uh; Ac filiya kas lal insiom.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Aok, kom enenu in siskomi, ac foloko nu yurin God, Oru in safla ma koluk nukewa Ma orek in lohm sum an.
24 kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
Sisla gold lom an; Sisla nufon gold wowo lom an nu ke kapin infacl paola ingan.
25 så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
Lela tuh in God Kulana pa gold lom uh, Ac Elan oana silver lom su yolyak oan yurum an.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.
Na kom fah lulalfongi God pacl nukewa, Ac kom fah etu lah mwe insewowo lom nukewa tuku sel me.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Ke kom pre El ac topuk kom, Ac kom fah liyaung wulela nukewa ma kom orala nu sel an.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;
Na ac fah wo ouiyom ke ma nukewa kom oru, Ac kalem ac fah tolak inkanek lom.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;
God El sisya mwet inse fulat, Ac molela mwet pusisel.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
God El ac fah molikomla fin wangin ma sufal lom, Ac fin pwaye orekma lom.”