Job 22
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
And Eliphaz the Temanite answereth and saith: —
2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
To God is a man profitable, Because a wise man to himself is profitable?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Is it a delight to the Mighty One That thou art righteous? is it gain, That thou makest perfect thy ways?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?
Because of thy reverence Doth He reason [with] thee? He entereth with thee into judgment:
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Is not thy wickedness abundant? And there is no end to thine iniquities.
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
For thou takest a pledge of thy brother for nought, And the garments of the naked Thou dost strip off.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Thou causest not the weary to drink water, And from the hungry thou withholdest bread.
8 Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.
As to the man of arm — he hath the earth, And the accepted of face — he dwelleth in it.
9 Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Widows thou hast sent away empty, And the arms of the fatherless are bruised.
10 Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Therefore round about thee [are] snares, And trouble thee doth fear suddenly.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
Or darkness — thou dost not see, And abundance of waters doth cover thee.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!
Is not God high [in] heaven? And see the summit of the stars, That they are high.
13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
And thou hast said, 'What — hath God known? Through thickness doth He judge?
14 Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"
Thick clouds [are] a secret place to Him, And He doth not see;' And the circle of the heavens He walketh habitually,
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,
The path of the age dost thou observe, That men of iniquity have trodden?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Who have been cut down unexpectedly, A flood is poured out on their foundation.
17 som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"
Those saying to God, 'Turn aside from us,' And what doth the Mighty One to them?
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.
And he hath filled their houses [with] good: (And the counsel of the wicked Hath been far from me.)
19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
See do the righteous and they rejoice, And the innocent mocketh at them,
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
'Surely our substance hath not been cut off, And their excellency hath fire consumed.'
21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
Acquaint thyself, I pray thee, with Him, And be at peace, Thereby thine increase [is] good.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!
Receive, I pray thee, from His mouth a law, And set His sayings in thy heart.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
If thou dost return unto the Mighty Thou art built up, Thou puttest iniquity far from thy tents.
24 kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
So as to set on the dust a defence, And on a rock of the valleys a covering.
25 så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
And the Mighty hath been thy defence, And silver [is] strength to thee.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.
For then on the Mighty thou delightest thyself, And dost lift up unto God thy face,
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Thou dost make supplication unto Him, And He doth hear thee, And thy vows thou completest.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;
And thou decreest a saying, And it is established to thee, And on thy ways hath light shone.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;
For they have made low, And thou sayest, 'Lift up.' And the bowed down of eyes he saveth.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
He delivereth the not innocent, Yea, he hath been delivered By the cleanness of thy hands.
