Job 22
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Forsothe Eliphat Themanytes answeride, and seide,
2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Whether a man, yhe, whanne he is of perfit kunnyng, mai be comparisound to God?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
What profitith it to God, if thou art iust? ethir what schalt thou yyue to hym, if thi lijf is without wem?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?
Whether he schal drede, and schal repreue thee, and schal come with thee in to doom,
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
and not for thi ful myche malice, and thi wickidnessis with out noumbre, `these peynes bifelden iustli to thee?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
For thou hast take awei with out cause the wed of thi britheren; and hast spuylid nakid men of clothis.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Thou yauest not watir to the feynt man; and thou withdrowist breed fro the hungri man.
8 Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.
In the strengthe of thin arm thou haddist the lond in possessioun; and thou moost myyti heldist it.
9 Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Thou leftist widewis voide; and al to-brakist the schuldris of fadirles children.
10 Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Therfor thou art cumpassid with snaris; and sodeyn drede disturblith thee.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
And thou gessidist, that thou schuldist not se derknessis; and that thou schuldist not be oppressid with the fersnesse of watris flowyng.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!
Whether thou thenkist, that God is hiyere than heuene, and is enhaunsid aboue the coppe of sterris?
13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
And thou seist, What sotheli knowith God? and, He demeth as bi derknesse.
14 Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"
A cloude is his hidyng place, and he biholdith not oure thingis, and he `goith aboute the herris of heuene.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,
Whether thou coueitist to kepe the path of worldis, which wickid men han ofte go?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Whiche weren takun awei bifor her tyme, and the flood distriede the foundement of hem.
17 som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"
Whiche seiden to God, Go thou awei fro vs; and as if Almyyti God may do no thing, thei gessiden hym,
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.
whanne he hadde fillid her housis with goodis; the sentence of whiche men be fer fro me.
19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Iust men schulen se, and schulen be glad; and an innocent man schal scorne hem.
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
Whether the reisyng of hem is not kit doun, and fier schal deuoure the relifs of hem?
21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
Therfor assente thou to God, and haue thou pees; and bi these thingis thou schalt haue best fruytis.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!
Take thou the lawe of his mouth, and sette thou hise wordis in thin herte.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
If thou turnest ayen to Almyyti God, thou schalt be bildid; and thou schalt make wickidnesse fer fro thi tabernacle.
24 kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
He schal yyue a flynt for erthe, and goldun strondis for a flynt.
25 så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
And Almyyti God schal be ayens thin enemyes; and siluer schal be gaderid togidere to thee.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.
Thanne on Almyyti God thou schalt flowe with delicis; and thou schalt reise thi face to God.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Thou schalt preye hym, and he schal here thee; and thou schalt yelde thi vowis.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;
Thou schalt deme a thing, and it schal come to thee; and lyyt schal schyne in thi weies.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;
For he that is mekid, schal be in glorie; and he that bowith doun hise iyen, schal be saued.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
An innocent schal be saued; sotheli he schal be saued in the clennesse of hise hondis.
