Job 22

1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

Elifaz Temanac progovori tad i reče:

2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.

“Zar Bogu koristan može biti čovjek? TÓa tko je mudar, sebi samom koristi.

3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?

Zar je Svesilnom milost što si pravedan i zar mu je dobit što si neporočan?

4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?

Ili te zbog tvoje pobožnosti kara i zato se hoće s tobom parničiti?

5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

Nije l' to zbog zloće tvoje prevelike i zbog bezakonja kojim broja nema?

6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

Od braće si brao nizašto zaloge i s golih si ljudi svlačio haljine;

7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.

ti nisi žednoga vodom napojio, uskraćivao si kruh izgladnjelima;

8 Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.

otimao si od siromaha zemlju da bi na njoj svog nastanio ljubimca;

9 Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.

puštao si praznih ruku udovice i siročadi si satirao ruku.

10 Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.

Eto zašto tebe mreže sad sapinju, zašto te strahovi muče iznenadni.

11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

Svjetlost ti mrak posta i ništa ne vidiš, vode su duboke tebe potopile.

12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!

Zar Bog nije u visini nebeskoj i zar zvijezdama tjeme on ne vidi?

13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?

Ali ti kažeš: 'Što Bog može znati? Kroz oblak tmasti zar što razabire?

14 Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"

Oblaci pogled njegov zaklanjaju, i rubom kruga on hoda nebeskog.'

15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,

TÓa kaniš li se drevnog držat' puta kojim su išli ljudi nepravedni?

16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,

Prije vremena nestadoše oni, bujica im je temelje raznijela.

17 som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"

Zborahu Bogu: 'Nas se ti ostavi! Što nam Svesilni učiniti može?'

18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.

A on im je dom punio dobrima makar do njega ne držahu ništa.

19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:

Videć' im propast, klikću pravednici, neporočni se njima izruguju:

20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.

'Gle, propadoše protivnici naši, što od njih osta, vatra im proždrije!”

21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;

S Bogom ti se sprijatelji i pomiri, i vraćena će ti opet biti sreća.

22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!

Ded prihvati Zakon iz njegovih usta, u srce svoje riječ njegovu usadi.

23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,

Ako se raskajan vratiš Svesilnome i nepravdu iz svog šatora odstraniš,

24 kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,

tad ćeš odbaciti zlato u prašinu i ofirsko blago u šljunak potočni.

25 så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,

Svesilni će postat' tvoje suho zlato, on će biti tvoje gomile srebrene.

26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.

Da, Svesilni bit će tvoje radovanje, i lice ćeš k Bogu dizati slobodno.

27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

Molit ćeš mu se, i uslišat će tebe, ispunit ćeš što si mu zavjetovao.

28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;

Što god poduzeo, sve će ti uspjeti, i putove će ti obasjavat' svjetlost.

29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;

Jer, on ponizuje ponos oholima, dok u pomoć smjernim očima pritječe.

30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!

Iz nevolje on izbavlja nevinoga; i tebe će spasit' tvoje čiste ruke.”