Job 21
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Toda Job je odgovoril in rekel:
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
»Marljivo prisluhnite mojemu govoru in to naj bodo vaše tolažbe.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Pustite mi, da lahko govorim in potem, ko bom govoril, zasmehujte.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Kar se mene tiče ali je moja pritožba proti človeku? In če bi bilo tako, zakaj naj potem moj duh ne bi bil nemiren?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Poglejte me in bodite osupli in svojo roko položite na svoja usta.
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Celo kadar se spomnim, sem prestrašen in trepetanje se oprijemlje mojega mesa.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Zakaj zlobni živijo, postanejo stari in so mogočni v moči?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Njihovo seme je z njimi utrjeno v njihovem pogledu in njihovo potomstvo pred njihovimi očmi.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Njihove hiše so varne pred strahom niti nad njimi ni Božje palice.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Njihov bik plodi in ne odpove; njihova krava povrže in ne zavrže svojega teleta.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Svoje malčke pošiljajo kakor trop in njihovi otroci plešejo.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Vzamejo tamburin in harfo in se veselijo ob zvoku piščali.
Svoje dni preživijo v obilju in v trenutku gredo dol v grob. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Zato Bogu rečejo: ›Odidi od nas, kajti mi ne želimo spoznanja tvojih poti.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
Kaj je Vsemogočni, da bi mu služili? In kakšno korist bi imeli, če molimo k njemu?‹
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
Glej, njihovo dobro ni v njihovi roki; nasvet zlobnega je daleč od mene.
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Kako pogosto je sveča zlobnih ugasnjena! In kako pogosto nanje prihaja njihovo uničenje! Bog v svoji jezi deli bridkosti.
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
So kakor strnišče pred vetrom in kakor pleve, ki jih vihar odnaša proč.
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Bog kopiči njegovo krivičnost za njegove otroke. Nagrajuje ga in on bo to vedel.
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Njegove oči bodo videle njegovo uničenje in pil bo od besa Vsemogočnega.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
Kajti kakšen užitek ima on v njegovi hiši za njim, ko je število njegovih mesecev na sredi prekinjeno?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Mar bo kdorkoli Boga učil spoznanja? Ker on sodi tiste, ki so visoko.
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Nekdo umre v svoji polni moči, v celoti spokojen in tiho.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Njegove prsi so polne mleka in njegove kosti so navlažene z mozgom.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Drugi pa umira v grenkobi svoje duše in nikoli ne jé z užitkom.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Podobno se bodo ulegli v prah in ličinke jih bodo pokrile.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Glej, poznam vaše misli in naklepe, ki ste jih krivično domišljali zoper mene.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Kajti pravite: »Kje je prinčeva hiša? Kje so bivališča zlobnih?
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Mar jih niste prosili, da gredo po poti? Ali poznate njihove simbole,
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
da je zlobni prihranjen za dan uničenja? Privedeni bodo k dnevu besa.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Kdo bo njegovo pot oznanil njegovemu obrazu? Kdo mu bo poplačal, kar je storil?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Vendar bo priveden h grobu in ostal bo v gomili.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Grude iz doline mu bodo sladke in vsak človek bo priveden za njim, kakor so tam brezštevilni pred njim.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
Kako me potem zaman tolažite, glede na to, da v vaših odgovorih ostaja neresnica?«
