Job 21
1 Så tog Job til Orde og svarede:
respondens autem Iob dixit
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
audite quaeso sermones meos et agetis paenitentiam
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
sustinete me ut et ego loquar et post mea si videbitur verba ridete
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
numquid contra hominem disputatio mea est ut merito non debeam contristari
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
adtendite me et obstupescite et superponite digitum ori vestro
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
et ego quando recordatus fuero pertimesco et concutit carnem meam tremor
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
quare ergo impii vivunt sublevati sunt confortatique divitiis
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
semen eorum permanet coram eis propinquorum turba et nepotum in conspectu eorum
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
domus eorum securae sunt et pacatae et non est virga Dei super illos
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
bos eorum concepit et non abortit vacca peperit et non est privata fetu suo
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
egrediuntur quasi greges parvuli eorum et infantes eorum exultant lusibus
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
tenent tympanum et citharam et gaudent ad sonitum organi
ducunt in bonis dies suos et in puncto ad inferna descendunt (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
qui dixerunt Deo recede a nobis et scientiam viarum tuarum nolumus
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
quid est Omnipotens ut serviamus ei et quid nobis prodest si oraverimus illum
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
verumtamen quia non sunt in manu eorum bona sua consilium impiorum longe sit a me
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
quotiens lucerna impiorum extinguetur et superveniet eis inundatio et dolores dividet furoris sui
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
erunt sicut paleae ante faciem venti et sicut favilla quam turbo dispergit
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Deus servabit filiis illius dolorem patris et cum reddiderit tunc sciet
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
videbunt oculi eius interfectionem suam et de furore Omnipotentis bibet
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
quid enim ad eum pertinet de domo sua post se et si numerus mensuum eius dimidietur
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
numquid Deum quispiam docebit scientiam qui excelsos iudicat
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
iste moritur robustus et sanus dives et felix
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
viscera eius plena sunt adipe et medullis ossa illius inrigantur
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
alius vero moritur in amaritudine animae absque ullis opibus
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
et tamen simul in pulverem dormient et vermes operient eos
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
certe novi cogitationes vestras et sententias contra me iniquas
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
dicitis enim ubi est domus principis et ubi tabernacula impiorum
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
interrogate quemlibet de viatoribus et haec eadem eum intellegere cognoscetis
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
quia in diem perditionis servabitur malus et ad diem furoris ducitur
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
quis arguet coram eo viam eius et quae fecit quis reddet illi
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
ipse ad sepulchra ducetur et in congerie mortuorum vigilabit
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
dulcis fuit glareis Cocyti et post se omnem hominem trahet et ante se innumerabiles
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
quomodo igitur consolamini me frustra cum responsio vestra repugnare ostensa sit veritati
