Job 21
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Hahoi Job ni a pathung teh,
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Ka lawk he kahawicalah na thai pouh haw, Hetheh nangmouh lungmawng nahanelah awmseh.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Ka dei navah panguep awh ei, be ka dei hnukkhu hoi na panuikhai awh vai nei.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Ka phuenangnae heh tami tarannae lah maw ao. Hottelah awm pawiteh, bang kecu dawk maw, ka lung a saw thai hoeh.
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Na khen awh haw, kângairu awh naseh. Na pahni hah tabuem awh.
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Ka pouk nah ka pâyaw takinae ni ka kâha a uek sak.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Bang kecu dawk maw tamikathoutnaw ni a matawng totouh a hring awh teh, thaonae dawk bahu ao han vaw.
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
A ca catounnaw hah amamae mithmu vah a kung acaksak awh, amamae miphun hah amamae hmalah acaksak awh.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
A imnaw hah takinae thung hoi a hlout teh, Cathut e sonron hah ahnimae a lathueng bawt boihoeh.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Maitotan ni cati tu laipalah awm boihoeh. Maitomanu ni ca khe laipalah awm boihoeh.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Saringhu patetlah a canaw a tâco sak teh, a canaw teh a lam awh.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Tamawi hoi ratoung kueng laihoi la a sak awh, Tamawi e a lawk dawk hoi a lunghawi awh.
Hringnawmnae hoi atueng aloum sak awh teh dongdengca dawk phuen vah a cei awh. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Hateiteh, Cathut koe na cettakhai yawkaw, na lamthung panue hane heh ka ngai awh hoeh.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
Athakasaipounge, a thaw ka tawk pouh hane teh apimaw, Ama koe ka ratoum navah ahawinae bangmaw ka mek telah ati awh.
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
A tawn awh e hno hah amamae kut dawk kaawm e ka tang nahoeh, tami kathoutnaw khokhangnae teh, kaimouh koehoi kahlatpoung la ao.
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Tamikathoutnaw e hmaiim teh, bangmaw atuhoitu a due teh, amamae rawkphainae teh, bangmaw atuhoitu a pha. Lungmathoenae hah Cathut ni a lungkhueknae dawk hoi lawk ouk a ceng boimaw
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Kahlî dawk e cakong patetlah ao teh, kahlî ni palek e vaikong patetlah ao awh.
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Cathut ni a canaw hanelah, payonpakai nahan a ta telah a ti. Panuethai awh nahanelah, ahnimouh teh ama ni patho naseh.
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
A ronae hah a mit hoi hmawt sak awh, Athakasaipounge lungkhueknae manang hah net sak awh.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
Bangkongtetpawiteh, a thapa akuep totouh atueng baw sak lah o teh, ama a rawk hnukkhu hoi a im teh, banglahai tho hoeh.
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Karasang lah kaawm e hai lawkcengkung Cathut teh apinimaw panuenae a cangkhai thai han.
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Lungmawngcalah hoi karoumcalah ao nah koe, tami buet touh a thao lahun nah a due.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
A sanunaw hai sanutui abuem awh teh, a hrunaw hai rakhing hoi akawi.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Tami alouke buet touh, a nawmnae roeroe awm laipalah, lungmathoe nalaihoi a due.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Vaiphu dawk reikâvan lah a i roi, tangraet ni muen a kayo.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Khenhaw! na pouknae naw hah ka panue. Ka lan hoeh poung e kai dawk sak han na noe e hah ka panue.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Nâmaw bawi im teh a o, nâmaw tamikathoutnaw khosaknae rim teh ao telah na ti awh.
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Kahlawng ka cet e hah na pacei boihoeh na maw. Mitnoutnae naw hah na panuek awh hoeh maw
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
Tamikathoutnaw teh, lawkcengnae hnin hanelah pouk tangcoung e lah ao awh. Lungkhueknae hnin nah tâcokhai lah ao awh han, tie hah na panuek hoeh maw
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Apinimaw a hmaitung vah na lamthung hah hawihoeh atipouh han. Apinimaw a sak e hah a patho han.
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Hateiteh, phuen koe ceikhai lah ao teh, phuen hah meng kountouk hanelah ao.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Ayawn dawk e kacoumnaw hah, ahnimouh hanlah, a radip vaiteh, tami pueng ni a kâbang han. A hmalah touklek hoeh e ka cet tangcoungnaw patetlah taminaw pueng a duksawn han telah a ti.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
Hottelah namamae pahni dawk laithoe pou ao lahun nah, bangtelamaw hrawnghrang lawk hoi lung khuet na pahawi thai awh han, telah a ti.
